Merethe Schifter Bagge, Museum Skanderborg
’Vikingen fra Fregerslev – Blandt rigets mægtigste’ er navnet på det forskningsprojekt, der startede op i 2017 med udgravningen af en rig ryttergrav i Fregerslev v. Hørning/Skanderborg. Ryttergrave er sjældne og langt de fleste er gravet for over 100 år siden.
Læs Museum Skanderborgs fortælling om ryttergraven her:
I graven lagde man den afdøde i et adskilt rum i den nordlige del, mens resten af kammeret blev fyldt op med gravgaver og dyreofringer. Bl.a. er der dokumenteret et pilekogger med 22 pile, et sølvsmykke, guldfolie fra et skrin, en sadel, sadeltæppe, hestefoder og hovedtøj til en hest.
Hestens udstyr var guld-og sølvbelagt og bestod af over 700 forskellige metaldele. Alle gravgaver bærer præg af at være eksklusive og luksuriøse; de skulle i den grad statuere ejerens status i samfundet. En hest blev slutteligt slagtet og lagt i graven. Formodentlig er også hunde gået i døden for deres ejer.
Gravens indhold peger på, at der må være tale om en Jarl eller Thegn som har haft sin gang i den royale sfære, og måske været en vigtig alliancepartner for enten Gorm den Gamle eller Harald Blåtand omkring år 950.
Rekonstruktion af hovedtøjet
Graven er ekstremt nedbrudt, men på grund af de store mængder af metaller og træ/læder i forbindelse med hestens udstyr, ja, så ved vi faktisk ret meget om netop det, da de forskellige elementer har ’hjulpet’ hinanden til overlevelse, om end i ret sølle tilstand.
Selve rytteren og hesten er derimod ret anonym i graven. Hesten er eksempelvis kun repræsenteret af lidt tandemalje, fosfat- og fækalieaflejringer. Gravens store force, rent forskningsmæssigt, er derfor selve hesteudstyret.
Hesteudstyr i 900-tallet kendes fra flere ryttergrave og som detektorfund landet over; men Fregerslev-fundet har en kæmpe styrke i at være udgravet 33-150 år senere end de øvrigt fundne grave. Detaljerigdommen er derfor mangedoblet i Fregerslev-fundet, og vi kender nu til mange flere typer spænder, beslag, pyntenitter og læderremme, som ikke tidligere er erkendt i gravene.
Desuden er de fundne sadelrester helt unikke i forhold til 900-tallet, hvor man stort set ingenting ved om sadlernes udformning. Når fundet er færdigudgravet på konserveringen i løbet af i år, kan vi formodentlig komme med et bud på hvordan Fregerslev sadlen så ud i form og udsmykning, da dele af den er ret velbevaret.
Et vikinge-hovedtøj
Selve hovedtøjet har vi studeret på længe, da det var det første der blev udgravet og konserveret. I 2019 fik vi lavet et testbidsel ud fra Fregerslev-bidslets mål og form.
Maria Nørgaard, som er hestedyrlæge og rekonstruktør har stået for opgaven og har efterfølgende afprøvet bidslet på sin egen hest for at se hvilken indvirken denne type bidsel har på hesten. Der er tale om en trensebid med sidestænger, kindplader og et skarpt bid.
Afprøvningen af bidslet foregik efter alle kunstens regler og munden på hesten blev kontrolleret undervejs og efterfølgende. Resultatet viste tydeligt, at ved brug af bidslet rettede hesten sig meget nøje efter bare bitte små reaktioner fra rytteren.
Resultatet af testen viste, at bidslet havde samme effekt på hesten som et stangbid, der f.eks. i middelalderen ofte blev brugt til krigsheste.
Rent rideteknisk bevirkede bidslet dog også at hesten blev sat i en noget kunstig bæring, hvor det mere var ubehaget ved bidslet end en reel samling og bæring bagfra, som gjorde hesten så styrbar.
Det var dyrlæge Maria Nørgaards vurdering at med sådan et bid, ville en hest der ikke er skolet til bæring eller en meget fremadgående og stærk hest, kunne bringes til at udføre snævre vendinger og stop også i højt tempo, for én hånd og et let tøjlesignal.
Dette ville være meget nyttigt i en krigssituation i vikingetiden hvor hestene var små, kompakte og stærke, og muligt ikke dressurtrænet til korrekt bæring i svære øvelser.
Her var målet måske mere, effektivt at kunne udføre hurtige vendinger/opbremsninger, samt at kunne have en hånd fri til at kæmpe/kaste et spyd. Dette har været vigtigt, ja vel nærmest livsvigtigt.
Det igangværende projekt er nu at få rekonstrueret hele hovedtøjet, som ud over bidslet (hvor der på sidestænger og kindplader har været monteret fornemme sølvplader), rummer 36 forgyldte messing/bronze-beslag (se herunder for rekonstruktionsforslag samt de 4 typer forgyldte beslag samt et lille bronzerør som remendeholder).
Læs meget mere om Vikingen fra Fregerslev her.
