At ride bidløst symboliserer for mange ønsket om større frihed, at kunne give slip, og ride uden kontrol og tvang. Mange drømmer sikkert om at ride med så lidt udstyr som muligt, og bidløs ridning bliver ofte betegnet som mere hestevenligt. Bidløse hovedtøj er i løbet af de seneste år blevet mere og mere populære, og de bliver ofte betegnet som at være mere humane. Det bliver ikke god ridning bare fordi det er bidløst, og udstyr er ikke Alfa Omega, mener Ute Lehman. Hun er forfatter og foredragsholder, med speciale i at ride i hamoni med hesten og hun rejser landet rundt med sit foredrag om kunsten at ride uden bid. Udstyr kan ikke være venligt eller ikke voldeligt, det handler om hvordan det bliver brugt, mener Ute Lehman.

Bidløse hovedtøj opreklameres som hestevenlige
Nogle producenter opreklamere bidløse hovedtøj som mere hestevenlige. Vi kan købe hovedtøj med søde navne som Jasmin eller Anemone, og vi bliver lovet at hovedtøjet er ”Ikke voldeligt” og det erstatter ”ubehag med blidt pres”. Ifølge Ute Lehman er venlighed og blide signaler ikke noget vi kan købe os til. Vi bliver ikke bedre til at kommunikere, bare fordi vi køber et hovedtøj. Udstyr bliver et problem, hvis det bruges af den uvidende rytter, eller hvis det bliver brugt som tvang når det i virkeligheden handler om mangel på træning.— Vi bliver bedre til at kommunikere, hvis vi ihærdigt og uophørligt opdyrker venligheden i os selv, og træffer en beslutning om at lytte til hesten, fortæller Ute Lehman.

Bidløse hovedtøj skal bruges med omtanke
Der findes en lang række forskellige bidløse hovedtøj, og de spænder vidt. Fælles for dem er at de lægger mere eller mindre pres på hestens næseryg, og i de forkerte hænder kan de være mindst lige så skarpe og hårde som traditionelle bid kan være ved forkert brug. En hackamore fungerer ved hjælp af vægtstangsprincippet, og den kan give et betydeligt stærkere signal, end det rytteren kan mærke i tøjlen. Hovedtøj med krydsede remme lægger pres på underkæben, og rebgrimer, som traditionelt har været brugt til træning indenfor naturlig horsemanship, er også et skarpt redskab, som skal bruges med omtanke. Ligesom med hackamoren, påvirker de siden af mulen med knuder som trykker ind på hestens bløde kind. Alle bidløse trenser udøver pres på nakken, og jo tungere næsestykke og tøjler, jo større pres bliver der på nakken. Hvis hesten får en for skarp bidløst trense på, er der risiko for at hesten overreagerer og går op imod tøjlen i frustration. Et bidløst hovedtøj kan volde hesten lige så meget smerte, som et hovedtøj med bid, det handler om hvordan det bliver brugt.

Hovedtøjet må ikke bruges som tvang
Hvis hesten stikker af er der ingen hovedtøj der kan stoppe den. Det er ikke hovedtøjet, med eller uden bid, der gør det sikkert at ride. Kandarbid, hackamore og kæder og rebgrimer kan bruges med succes, men af den øvede rytter. De må aldrig bruges som et tvangsmiddel, hvor problemet er mangel på træning. Den eneste holdbare løsning, er at bruge mere tid på træning. Det handler ikke om at sætte sig igennem med stadigt skarpere udstyr, men at arbejde på at få mere indføling med hesten og bedre kommunikation.

Sikkerhed fremfor alt
Alt for mange træningsmetoder markedsfører en bestemt slags udstyr, men udstyr er ikke garanti for sikkerhed, mener Ute Lehman. Det afgørende for vores sikkerhed er, at vi ændrer vores tænkemåde og indstilling til træningen. Grundig forberedelse og træning fra jorden er vigtigt i al ridning. Vi må udvikle evnen til at observere, og se tingene fra hestens synspunkt. Spørg dig selv, hvad du kan gøre for din hest. Vi må gøre signalerne lettere, og opmuntre hesten til samarbejde.. En hest der er fysisk og psykisk i balance behøver ikke at flygte og vil vise glæde ved at arbejde. Kun gennem erfaring og ved at være konstant lyttende og seende kan vi blive dygtige til at finde den bedste løsning for hesten i den situation vi står i. Der findes ingen optømning, der er forkert, det handler om den enkelte rytters brug af den, og Ute Lehman understreger betydningen af oplysning og gensidig forståelse overfor hinandens træningsmetoder.