Marie Helene Rigård Rohleder
’Vikingen fra Fregerslev – Blandt rigets mægtigste’ er navnet på det forskningsprojekt, der startede op i 2017 med udgravningen af en rig ryttergrav i Fregerslev v. Hørning/Skanderborg.
Undervejs har forskerne rekonstrueret et hovedtøj fra vikingetiden, som nu bliver udstillet på Museum Skanderborg. Læs Ridehestens første artikel om Vikingen fra Fregerslev og hovedtøjet ved at trykke HER.
Projektleder Merethe Schifter Bagge fortæller i en pressemeddelelse, at hun er meget stolt over at kunne præsentere hovedtøjet.
– Det praktiske arbejde omkring rekonstruktionen af hestens hovedtøj har været utrolig givtigt for de arkæologiske tolkninger af alle enkeltdelene. Man må tænke på, at de fundne beslag og bidslet til hovedtøjet var stærkt nedbrudte da de blev fundet, og nogle af delene kan kun erkendes ved hjælp af røntgenfotos. De rekonstruerede beslag er fantastiske at arbejde med, fordi det eksperimentelle arbejde hjælper med at tolke de arkæologiske levn og giver et indblik i den komplekse håndværksmæssige kunnen i vikingetiden, siger Merethe Schifter Bagge.
Et af de helt fantastiske fund fra ryttergraven i Fregerslev er hestens hovedtøj. Hovedtøjet var bestrøet med 36 smukke, forgyldte beslag og bidslet var dekoreret med sølvbelagte kindplader og parérstænger. Et af målene for forskningsprojektet var at undersøge funktionaliteten af hestens udstyr. Især det skarpe bid har haft særlig fokus, da det er meget anderledes end de noget blidere bid, der anvendes af nutidens ryttere.
Biddet blev rekonstrueret og testet på en levende hest. Det viste sig at biddet bevirkede at man kunne styre hesten langt hurtigere end ved brug af et moderne bid. Kontrol er kodeordet for, hvorfor man i slutningen af vikingetiden opfandt dette bid, og en oplagt forklaring er vel, at de kunne være anvendt i krig.
Seniorforsker ved Nationalmuseet, Anne Pedersen kalder testningen af biddet for banebrydende inden for forskningen af vikingetidens ryttere.
– Nu ved vi rent faktisk, hvordan biddene fungerede. Biddet så skarpt ud ved første øjekast, men at det gav rytteren så meget magt over hesten, er alligevel overraskende, siger Anne Pedersen.
Hovedtøjet er nu rekonstrueret og kan opleves i en kortere periode på en lille udstilling kaldet ’Hestebling i vikingetiden’ i Museum Skanderborg, og her vil det også være muligt at se de originale beslag fra hovedtøjet.
//Pressemeddelelse Museum Skanderborg
’Vikingen fra Fregerslev – Blandt rigets mægtigste’ er navnet på det forskningsprojekt, der startede op i 2017 med udgravningen af den rige ryttergrav. Ryttergrave er sjældne og langt de fleste er udgravet for over 100 år siden.
I graven lagde man den afdøde i et adskilt rum mod nord, mens resten af kammeret blev fyldt op med gravgaver og dyreofringer. Bl.a. er der dokumenteret et pilekogger med 22 pile, et sølvsmykke, guldfolie fra et træskrin, en sadel, sadeltæppe, hestefoder og hovedtøj til en hest. Hestens udstyr var guld-og sølvbelagt og bestod af over 700 forskellige metaldele.
Alle gravgaver bærer præg af at være eksklusive og luksuriøse; de skulle i den grad visualisere ejerens status i samfundet. En hest blev slutteligt ofret og lagt i graven. Formodentlig er også hunde gået i døden for deres ejer. Gravens indhold peger på, at der må være tale om en Jarl eller Thegn, som har haft sin gang i den royale sfære, og måske været en vigtig alliancepartner for enten Gorm den Gamle eller Harald Blåtand omkring år 950. Han må have været administrator for et større geografisk område og måske har han kontrolleret overfartsstedet for enden af Fregerslevvej. Hans bopæl er endnu ikke fundet, men der gisnes om, at den må have ligget et sted mellem gravpladsen og Stilling-Solbjerg sø.
Kilde: Museum Skanderborg
