Indianere uden udstyr til Store Hestedag

01-09-2018 14:20

Marie Helene Rigård Rohleder

Udklædt som indianere red en gruppe børn et show på deres ponyer kun iført cordeo til Store Hestedag. De har brugt den sidste uge på at lære at ride uden hovedtøj og sadel. Det handler om lederskab, fortæller træneren Mia Lykke Nielsen 

Copyright Ridehesten.com
Mia Lykke Nielsens dygtige elever fra årets ridelejr optræder på Store Hestedag.
Nyheden fortsætter efter annoncen

To unge piger med farvestrålende fjer i ridehjelmen rider rundt på deres ponyer kun i cordeo. Ingen sadel eller hovedtøj. Ponyerne følger dem i både skridt, trav og galop. Roligt og kontrolleret rider de rundt i showringen med plastikstrimler bundet fast i både man og hale. De flotte indianere optræder på Store Hestedag i Roskilde sammen med deres træner Mia Lykke Nielsen.

Mia Lykke Nielsen har trænet heste og undervist både voksne og børn de sidste 20 år. Hun har udviklet sin egen træningsmetode, When Horses Choose, som baserer sig på vildes hestes eget indbyrdes ’sprog’ og adfærd.

Under træningen er hesten helt fri fra udstyr. Pointen med træningsmetoden er, at hesten frit skal vælge at samarbejde med træneren.

Copyright Ridehesten.com

– Som 17-årig tog jeg til USA og arbejdede med vilde heste. Her observerede jeg de vilde hestes flokadfærd, og det er på baggrund af mine studier i USA og mit arbejde med de vilde mustangs, at jeg har udviklet When Horses Choose, fortæller Mia Lykke Nielsen til Ridehesten.com efter showet.

Copyright Ridehesten.com

Hesten skal vælge dig
Tilbage i showringen rider Mia Lykke Nielsen selv ind på en stor hvid majestætisk PRE-hingst. Med slør i ridehjelmen og helt klædt i hvidt ligner hun nærmest en brud på sin ædle ganger.

Copyright Ridehesten.com
Mia Lykke Nielsen på PRE-hingsten som hun har i træning.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingsten har hun i træning for en kunde, og her har de arbejdet med, at få den til at slappe af i kroppen og lytte til mennesker. Det er første gang, at hingsten er med i et show, og selvom der kom et lille løst føl forbi, så tog PRE’en det i stiv arm.

– Det handler om lederskab. Først arbejder jeg med mine elever om at finde et godt lederskab til deres hest fra jorden af. Når hesten har valgt dem, så kan vi arbejde fra ryggen. Her rider vi for det meste kun i cordeo, siger Mia Lykke Nielsen.

Copyright Ridehesten.com
Mia Lykke Nielsen på PRE-hingsten, som hun har i træning.

Eleverne, som Mia Lykke Nielsen har taget med til showet i dag på Store Hestedag, har hun kun trænet den sidste uge, da de har været på ridelejr hos hende. De fleste har aldrig prøvet at ride uden hovedtøj og sadel før, så det har været en intensiv og lærerrig uge for eleverne.

– De klarede det simpelthen så godt. Det var super godt lederskab mellem rytter og hest. Det er det, som vi arbejder for, afslutter Mia Lykke Nielsen.

Læs mere om Mia Lykke Nielsen træningsmetoder her.

Se programmet til Store Hestedag her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen