LIVE: Hannoveranerhingstekåringen
18:08 Donkey Boss-sønnen Daan G. fra danske Helene Geervliet er blevet præmiehingst og solgt for 2 mio. euro til Helgstrand Dressage og tyske Schockemöhle!
Britt Carlsen
Beslutningen om at udskyde OL i Tokyo til næste år ændrer ikke noget væsentlig i træningen og hverdagen hos OL-rytter Cathrine Dufour. – Her hos os er det uændret, vi rider, træner og får tingene gjort, understreger hun.
Cathrine Dufour har leveret internationale topresultater i vintersæsonen med begge sine Grand Prix-heste. Med Atterupgaards Cassidy vandt hun FEI World Cup kür i Göteborg i slutningen af februar med hele 87,86% Og ved DWB Five Star Dressage i MCH Messecenter Herning tak hun overskrifter verden over med en dobbeltsejr i Grand Prix og Grand Prix Special med Bohemian i begge klasser med omkring 83%
Det var ikke alene de høje procenter, som var bemærkelsesværdige, det var i høj grad også måden, hvorpå Bohemian, tilsyneladende helt ubesværret gik ind og ud af piaffe og satte adskillige 9- og 10-taller på scorekortet.
Cassidy har været Cathrines partner fra ungdomsrækkerne til seniormesterskaber, hvor hun kan skrive tre bronzemedaljer ved senior EM (Göteborg og Rotterdam) på sit cv. Cassidy er med sine 17 år i karrierens efterår, på papiret, men i virkeligheden er det lykkedes for Cathrine at udvikle Cassidy endnu mere denne vinter, sammen med sine trænere Kyra Kyrklund og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein. Hun havde tænkt, at hendes OL-partner nok ville blive Bohemian, men med OL udsat til næste år, er den endelige beslutning nok ude af Cathrines hænder, som hun siger: – Så er Cassidy 18 år, så på den måde er jeg lidt ærgerlig over beslutningen. Det er der dog ikke noget at gøre ved, jeg tager det stille og roligt.
De seneste fire år har hun forberedt sig til OL i Tokyo, manageret sine heste og sig selv, så de sammen kunne toppe i Tokyo til sommer, og forhåbentlig være med til at føre Danmark mod en holdmedalje, og selv indgå i topkampen om de individuelle medaljer. Og så er vi der, hvor vi er nu, det er lidt hårdt, sådan lige i nuet, fornemmer man på Cathrine. Hun har dog rystet skuffelsen af sig, det vigtigste er, at alle forbliver sunde og raske, understreger hun, og derfor kunne der ikke træffes en anden beslutning.
Ny Grand Prix-hest på vej
– Nu skal Vamos Amigos laves til Grand Prix-hest, fortæller Cathrine med begejstring i stemmen, og hun fortsætter: – Det er virkelig den næste Grand Prix hest fra mig, og det er en sindsyg god hest med vildt meget kvalitet!
Vamos Amigos e. Vitalis/Blue Hors Hotline er 8 år, og han ejes af den engelske familie Pidgley. Cathrine nyder at arbejde med den talentfulde hest, og med OL ude af spillet bliver der tid til at få fokus på staldens yngre heste. – Jeg har redet en del C-stævner på de yngre heste, og det skal jeg fortsætte med, når der igen bliver åbnet op for stævnerne. Nu gælder det bare om at passe på alle (to- og firbenede) i den vanskelige situation vi står i.
Cathrine satser på at skulle ride DM ved Equitour, og så satser hun på vintersæsonen og en billet til World Cup finalen i Göteborg til næste år.
Tryk her og hør et videointerview, hvor Cathrine fortæller om, hvordan hun arbejder med at give energi til de ting, hun gerne vil blive god til og bearbejde de negative tanker.
Tryk her og hør et videointerview, hvor Cathrine fortæller om, hvordan passion og et godt team har hjulpet hende fra ponyrytter til Grand Prix.