De danske OL-stjerner med OL-tatovering

23-08-2016 13:14

Alle fire medlemmer af det danske dressurhold fra OL i Rio er i dag sammen i Aarhus, hvor de i samlet flok har aflagt besøg hos Aarhus Tattoo Center for fremover at bære et evigt fælles minde

De fire dressurryttere Agnete Kirk Thinggaard, Anna Kasprzak, Cathrine Dufour og Anders Dahl, der til sammen sluttede på en sjetteplads i holdkonkurrencen ved OL 2016 i Rio de Janeiro, er i dag i Aarhus for at være sammen. De har her i formiddag fået foreviget deres fælles bedrift og OL-oplevelse med en tatovering af de olympiske ringe.

- No pain, no gain, og det gør virkelig ondt i dag! Men vi gør alt for dressur, fortæller Anders direkte fra Aarhus Tattoo Center.

- Det er bare vildt sjovt, at vi har gjort det sammen og fået foreviget et kæmpe minde sammen! Og jo, det gjorde sgu lidt ondt, fortæller Cathrine.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner