Annika Knudsen Lorentsen
Anders Dahl der i går tog tredjepladsen i Intermediaire med Tophøjs Zackira e. Blue Hors Zack/Sorento (opdr. Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen) i går i deres internationale debut, red i dag til en fjerdeplads i Intermediare II.
Det er ikke længe siden, at ekvipagen havde sin nationale debut på niveauet, og nu har du haft succes internationalt. Tophøjs Zackira er trukket på hoppen La Luna som ligeledes blandt andet er mor til Rockson e. Blue Hors Rockefeller, der er succesfuld med den tyske rytter Uwe Schwanz, og som tidligere har vundet Dansk Ride Forbunds championat for 4-års heste med Severo Jurado Lopez i sadlen.
Jane Serup Jensen der i går tog placering i Prix St. Georg red sig i dag til sejren i Intermediaire I med Desperada e. Desperados/ Florencio I. I dag opnåede ekvipagen 71,176 procent. Stævnet i Le Mans erJane og Desperadas internationale debut.
I samme klasse tog Anna Kasprzak fjerdepladsen med Everian L e. Everdale/Hochadel (opdr. Karsten Bundgaard), samme hest som hun i går red til sejr i Prix St. Georg.