Annika Knudsen Lorentsen
I nat, dansk tid, red danske Agnete Kirk Thinggaard World Cup Kür i Wellington med Blue Hors Zatctmo, og det gjorde hun så godt, at parret endte på en fornem tredjeplads ud af de femten ekvipager.
Sejren gik til amerikanske Steffen Peters med Suppenkasper, efter de i går leverede deres personligt bedste resultat. Ekvipagen red på banen som næstsidste ekvipage og de imponerede dommerne. Med en høj sværhedsgrad i programmet og flotte momenter red parret deres personligt bedste score i hus. Hele 83.495 % blev de belønnet med og det var dermed en sikker sejr. Deres tidligere rekord lå på 80.99 %.
På andenpladsen blev det endnu en amerikaner. Her var det Olivia LaGoy-Weltz der med Lonoir red til 79.365 % og dermed sikrede sig den næstbedste placering i klassen.
Agnete 3'er med Zatchmo
Det blev som nævnt Agnete Kirk Thinggaard, som denne vinter er i Wellington, USA som tog sig af tredjepladsen i klassen. Det gjorde hun med den 11-årige DV-hingst Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/Donnerhall.
– Jeg vidste at jeg skulle ride lige efter Steffen og at publikum derfor nok ville klappe, og det er okay, men Zatchmo bliver lidt tændt, så jeg gik efter at komme ind med en stille og afslappet hest. Han var virkelig god og afslappet hele vejen igennem. Jeg elsker denne hest, han har så meget kvalitet og styrke, og han har så mange gear tilbage. Vi er blot lige startet og dette var vores første Kür, som jeg faktisk kun har redet igennem en gang derhjemme. Jeg er meget stolt af ham, fortæller Agnete om ridtet.
Agnete opnåede 77.635 % i sin Kür-debut med Zatchmo. Se resultatet fra klassen her.
Besøg Agnetes Instagram, hvor I kan se video fra ridtet. Du finder profilen her.