Galoptræning uden jockey - VIDEO

20-10-2014 15:04

Hele tre dødsulykker blandt jockeyer sidste uge og hyppige skader og uheld blandt heste rejser spørgsmålet, om hestene i højere grad kan trænes uden jockeyer, og ifølge en producent fra Tyrkiet er svaret ’ja’ 

Copyright Ridehesten.com
Screenshot: horsetalk.co.nz

Det futuristiske træningssystem designet af Kurtsystems vil blive installeret hos et stort stutteri i Lambourn, England.

Træningssystemet vil operere på en 1500 meter lang overdækket bane, hvor det skal bruges til at overvåge, udvikle og træne unge fuldblodsgalopheste, samt bruges i genoptræning.

Hestene placeres i moduler af banen og føres rundt på banen i varierende hastigheder, alt efter deres træningsniveau.

Trænere kan følge hestene fra et særskilt afsnit bag hestene og kan til hver en tid stoppe maskinen.

En prototype af systemet benyttes allerede flittigt i Istanbul.

Man mener, at maskinens grundige kontrol og regulering af hestenes træning kan hjælpe dem til en bedre fysisk udvikling og ultimativt ruste dem bedre til at holde til livet som væddeløbshest.

Systemet gør hestene i stand til at træne for løse tøjler, og man kan tilføre vægt til hestens ryg efter behov.

Hestenes åndedræt og puls kan overvåges hele vejen gennem hver træningssession.

Systemet siges at kunne benyttes til både væddeløbsheste, springheste, dressurheste og selv kameler.

Se video af træningssystemet herunder.

Kilde: Horsetalk

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner