Thomas Bach Jensen
Det nye partnerskab med Anne-Marie Hosbond markerer et vigtigt skridt i NorCordias strategi om vækst gennem partnerskaber snarere end centraliseret udvikling. NorCordia har fra den indledende dialog med Anne-Marie Hosbond været overbevist om, at dette partnerskab var det rette skridt. Ulrik Clemmensen, CEO for NorCordia Europa, udtaler:
– Vi har gennem længere tid haft et stærkt samarbejde med Anne-Marie. Udover at være en fantastisk rytter, deler Anne-Marie vores værdier og holdninger omkring hestevelfærd, som er en af hjørnestenene i NorCordia.
Anne-Marie Hosbond udtrykker også sin begejstring for det nyetablerede partnerskab:
– Jeg har redet heste for NorCordia i en længere periode og fulgt deres udvikling i Europa og USA siden deres start i 2021. Jeg ser stor værdi i at være selvstændig og samtidig en del af noget større. Det giver mig mange muligheder såsom sparring med uddannelse af heste, sociale medier, hjemmesideudvikling og regnskab. Ved at indgå denne aftale bliver jeg en del af et større fællesskab, hvilket er meget værdifuldt for mig.
Siden opstarten i 2021 har NorCordia oplevet konstant vækst. I løbet af 2023 har virksomheden fokuseret på at investere i forretningen og øge antallet af partnerskaber. Denne strategi fortsætter ind i 2024, hvor NorCordia fortsat vil arbejde på at styrke deres position på markedet gennem stærke partnerskaber som det med Anne-Marie Hosbond.
Anne-Marie har udover partnerskabet med NorCordia flyttet sin træningsstald fra Kolding til Korshøjgaard i Randbøl. Udover at blive en del af et fantastisk fællesskab med formentlig nogle af Danmarks bedste omgivelser til heste, så bliver dette også NorCordias base fremadrettet. I første omgang er målet at få en base på 12 heste, men hvis væksten fortsætter i NorCordia, så forventes dette antal at øges.
Første fælles begivenhed for partnerskabet er weekendens stævne i Billund, hvor Anne-Marie Hosbond har Fabio G. e. Blue Hors Farrell/ Sezuan (opdr. Stutteri G v/ Helene Geervlite) til start i Pavo og DRF's championatskvalifikation for 5-års. Dette markerer begyndelsen på et spændende kapitel for både Anne-Marie og NorCordia, og vi ser frem til at se deres fælles succes i fremtiden.
/Pressemeddelelse.