Horsefestival på Vallensbæk Ridecenter

15-08-2013 08:11
Avl

Dansk Varmblods region 1 står bag Horsefestival i weekenden den 17. - 18. august på Vallensbæk Ridecenter, hvor der er gratis adgang og noget at se på begge dage fra morgen til aften

Copyright Ridehesten.com

Den 17. august er der følsfestival, vi starter med springføllene fra ca. 8.30 til ca. 9.30,  resten af dagen vises den store gruppe af dressurføl. Finalerne ventes først at starte mellem 17 og 18 om eftermiddagen.

Kl 12.00 til 12.30 er der frokostpause og lige derefter 12.30 - 13.30 byder regionen i samarbejde med stutteri Engerupgaard på den spændende Engerupgaard Cup, hvor nogle af Danmark bedste springryttere dyster om store pengepræmier i en 125 cm - 135 cm klasse. Med nogle flotte præmier til  avlerene af de beste heste vil regionen gerne sætte avlerne i fokus.

Om søndagen er der først fremstilling af 2 års dressurhopper og efter frokostpausen viser regionen sammen med Everhorse en dressurclinic med 4 års rideheste, som bliver kommenteret for publikum af berider Michael Søgaard og dressurdommerPeter Fischer. De kommer med gode råd om, hvordan man uddanner hestene på det alderstrin og bedst når de mulige mål.

Efter de 2 årige dressurhopper fortsætter dagen med de dressurbetonede sadelkåringshopper og vi forventer først at finalen om dagen dressurhoppe kan fine sted omkring kl 18.

Adressen er Vejlegårdsvej 121, 2625 Vallensbæk.

Se flere omlysninger med minutplaner fra fredag aften på www.dvregion1.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner