Thorning Jørgensen vandt i Vallensbæk

09-10-2018 12:33

I søndags blev fjerde og sidste kvalifikationsrunde af Brogaarden Para Cup afholdt på Vallensbæk Ridecenter og her sejrede Line Thorning Jørgensen

Copyright Ridehesten.com
Præmieoverrækkelse

I weekenden blev 4. og dermed årets sidste kvalifikationsrunde i Brogaarden Para Cup afvilket ved et C-stævne i Vallensbæk.

Her var flere spændende ekvipager til start, blandt andet vinderen af 3. runde i Hedensted i september, Kristina Ammitzbøll / Ringsbos Miss Scandalicious, dette års sølv- og bronzevindere fra Sjællandsmesterskaberne i paradressur, Luna Riis Søborg og Julie Elisabeth Strand Hansen. Ikke mindst var den tidligere dobbelte verdensmester, Line Thorning Jørgensen, til start på sin nye hest Don Alivan.

For Line Thorning Jørgensen blev turen fra jylland alle pengene værd. Hun sejrede nemlig med hele 71,875% på DV-hesten Don Alivan e. Blue Hors Don Schufro/Blue Hors Romanov (opdr. Susanne Nørrevang Jensen).
Både Kristina Ammitzbøll på Ringsbos Miss Scandalicious og Julie Schmidt på Era Secret Dream opnåede 70,000%, men ved lige procent bliver karaktererne for samlet indtryk taget i brug. Her havde Jule Schmidt højest kareter,  således at andenpladsen tilfaldt hende og tredjepladsen blev indtaget af Kristina Ammitzbøll.

Finalen afvikles på Dalumgaard Rideklub i Odense d. 3.-4. november og her går de 10 bedst placerede ekvipager over kvalifikationerne videre til. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner