Hongkong klar som OL-by

05-08-2008 12:01

Maja Golles

OL
I byen, der har flere indbyggere end Danmark, er alt klar til afholdelse af ridesportens konkurrencer under OL. Ridesporten præger bybilledet, lige fra ankomstterminalen i lufthavnen til butiksruderne i de utallige, uendelige shoppingcentre. Hestene er kommet til Hongkong og befolkningen venter spændt på konkurrencestart.

Første danske rytter på banen på det imponerende stadion i Hongkong bliver Peter Flarup. Han og Silver Ray er i topform og træner dagligt morgen og aften. Dressurrytterne er også parate. Landstræner Rudolf Zeilinger melder, at alle – både heste og ryttere – er helt klar til den store udfordring. I OL-byen er stemningen international. Russere, spaniere, jamacianere og danskere m.m.fl. hygger sig mellem hinanden. Forholdene i OL-byen er simpelthen i top. Der er bugnende buffeter døgnet rundt, en flot svømmehal, fitnesscenter og internetrum. Sidstnævnte er et hit blandt både ryttere og officials. Her skrives breve hjem og nyhedsstrømmen følges. Til store stævner som OL er infrastrukturen altid et emne, som diskuteres indgående. I Hongkong fungerer transporten imidlertid upåklageligt. Der afgår shuttlebusser hvert 10. minut fra hotel til stadion, og rytterne kan derfor hurtigt komme ud til hestene og hjem igen. Ridehesten er repræsentert ved OL fra torsdag for at rapportere fra det store arrangement. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner