World Cup fortsætter i Madrid

22-11-2022 09:42

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge rykker World Cup-turneringen til Madrid, og her er Andreas Schou klar til at forsvare de danske farver i håbet om flere World Cup-point

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc de Lux. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andreas Schou har allerede haft stor succes ved de første World Cup-kvalifikationer i sæsonen 2022/2023, og nu er han klar til at ride endnu en kvalifikation. Denne gang går turen til Spanien, hvor konkurrencen afholdes i Madrid, og her kommer mange interessante ryttere til start. 

Andreas møder konkurrenter som østrigske Max Kühner, franske Julien Epaillard, britiske Ben Maher og den nykårede LGCT Super Grand Prix-vinder Daniel Deusser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lige nu føres World Cup-turneringen af svenske Henrik von Eckermann, som har 34 point fra de tidligere kvalifikationer. Andreas Schou er placeret som nr. 20 med 15 point i den samlede stilling, hvor 58 ryttere har opnået point og en del flere har forsøgt sig ved de forrige World Cup-kvalifikationer.

World Cup-klassen afholdes på søndag og er lige nu planlagt til at starte kl. 13.00. 

Følg stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner