Annika Knudsen Lorentsen
Mathias Nørheden Johansen startede Toscana Tour 2022 ud med to placeringer i gårsdagens klasser. Her red han den 12-årige hoppe Accolade e. Chacco-Blue/ Germus R til en placering i 145 cm-klassen. Ekvipagen sluttede som nr. 13 ud af 59 ekvipager.
Mathias opnåede ligeledes en placering i en 130 cm-klasse. Denne gang i sadlen på 8-årige Travalo e. Aganix du Seigneur/ Couleur Rubin.
I samme klasse blev Cecilie Duelund Vestergaard placeret i sadlen på Capona e. Cantoblanco/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Peder Frederiksen). Sammen sluttede de som nr. 11 ud af hele 100 ekvipager.
I dag fortsætter stævnet, hvor Sofie Højris Hansen ligeledes er til start.