Overgange er ikke kun noget, man forlanger i dressurklasser, de er også et  vigtigt hjælpemiddel i hele hestens uddannelsesforløb. På den ene side så både udvikler og fremmer, ja sågar kontrollerer man ved hjælp af overgange hestens totale eftergivenhed. Hvis ikke hesten reagerer præcist og villigt på de fremaddrivende og de forholdende hjælpere, er det ikke muligt at ride selv de letteste øvelser korrekt. På den anden side er det først, når en hest har opnået total eftergivenhed, at det bliver muligt at ride perfekte overgange.

Overgange fra én gangart til en anden er på alle niveauer af uddannelsen et meget brugbart hjælpemiddel. Det kan især give en vedvarende forbedring af løsgjortheden, spændstigheden og hestens ligeudretning at lave hyppige overgange mellem arbejdstrav og arbejdsgalop.

Tempoovergange inden for den enkelte gangart er en fremragende måde, at forbedre hestens samlingsgrad, og totale eftergivenhed på. Alt efter langt hesten er i sin uddannelse og hvilket uddannelsesmål man har, kan overgange imellem de forskellige tempi i særlig grad gøre forståelsen mellem rytter og hest bedre.

For at kunne ride øgede gangarter er det en forudsætning, at hesten svarer på de halve parader, og at den er i besiddelse af en vis samlingsgrad. En hest har foruden at have et godt afskub også brug for en vis portion bæring for at være i stand til at gå frie gangarter. Derfor forlanges der i dressurprogrammer først øgede gangarter når en tilsvarende samlingsgrad er opnået.

Øget trav og øget galop kan aldrig blive bedre, end forberedelserne til dem har været. Rytteren må være i stand til ved hjælp af de halve parader at placere hestens bagben bedre ind under den for på den måde at "spænde" hestens krop som en fjeder. Dette vil sige, at samtidig med, at hesten bliver ved med at være løsgjort, gøres den kortere, dog uden at den bliver mere snæver i halsen.

Ved hjælp af de fremaddrivende hjælpere bliver hesten opfordret til at lade den opsamlede kraft, der skal bruges til afskubbet, passere frit gennem den svingende ryg frem til nakken. Samtidig skal hesten forblive stabilt og blødt til biddet med en tilstrækkelig forlængelse af halsen uden at miste selvbæringen. På den anden måde bygger rytteren så at sige et energidepot op, som resultere i en forøget kraftudfoldelse.

Når der rides en fri gangart, skal rytteren passe på ikke at komme bag den lodrette linje eller at komme efter hestens bevægelse. Hvis hesten er blevet tilstrækkeligt forberedt på øgningen, så kan det sågar være en fordel at aflaste dens ryg ved at læne sig en anelse frem. Dette er især en fordel i starten af øvelsen ved at forholde sig sådan, gør man det lettere for hesten at placere bagbenene og dermed centret for den forøgede kraftudfoldelse inde under kroppen. Ved at gå godt med i hestens bevægelse, altså ved at læne sig en anelse frem, så kan rytteren med sin overkrop bedre følge hestens tyngdepunkt og på den måde forblive i balance.

Vil du også forbedre din træning? Så kan du finde mere inspiration til din daglige træning, og hvordan du kan forbedre din ridning i bøgerne Hest og Rytter, bind 1 og 2. Køb bøgerne HER