Alle danske heste gennem vettjek

18-08-2019 12:37

Britt Carlsen

De danske dressurheste susede let og elegant gennem vettjek her til middag i Rotterdam. Ridehestens udsendte er landet på stævnepladsen foran venter syv topspændende konkurrencedage

Copyright Ridehesten.com
Hovedstadion i Rotterdam.

De danske dressurheste er i topform forud for første start i morgen mandag. I dag har hestene været til besigtigelse af dyrlæger og dommere, og dette vettjek er den først hurdle inden mesterskabet. Det klarede de danske heste med overbevisning, lyder det fra holdleder Helle Krasnik Trolle, og nu er hestene tilbage i stalden for at blive klargjort til den første træning på hovedstadion. De danske ryttere har starttid kl. 13.40 til 14.00.

Holdet i Rotterdam er sammensat således:

  • Daniel Bachmann Andersen / Blue Hors Zack
  • Cathrine Dufour / Atterupgaards Cassidy
  • Agnete Kirk Thinggaard / Jojo AZ
  • Anders Dahl / Fidelio van het Bloemenhof

Holdkonkurrencen rides i Grand Prix mandag og tirsdag, i aften skal Helle deltage i lodtræning for holdet, og holdkonkurrencen afgøres dermed tirsdag, sidst på dagen, og på det tidspunkt ved vi om Danmark har fået den eftertragtede OL-kvalifikation i hus. Læse mere i denne nyhed: OL-kvalifikation er målet

Stævnepladsen i Rotterdam er fortsat under opbygning, og der er ikke informationer tilgængelige endnu i pressecenteret om, hvorvidt alle heste fra de øvrige nationer i dressurkonkurrencerne er gennem vettjek. Opdatering følger herfra, hvor Ridehesten netop er ankommet til pladsen. De næste syv konkurrencedage vil man kunne følge med her på sitet. 

Læs mere om EM i Rotterdam her på sitet den kommende uge og i magasinet Ridehestens september nummer, der bliver forsinket pga. EM i Rotterdam og Dansk Varmblods Krafft Eliteskue

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner