Dobbelt op for Barnow

15-11-2015 11:25

Britt Carlsen

Susanne Barnow lavde "to ud af to" - to starter og to sejre på Radondo ved Blue Hors Dressur Festival. - Det er så fedt at ride her, understreger Susanne og hun er helt på linje med mange af hendes rytterkolleger som roser stævnet i høje toner

Copyright Ridehesten.com
Susanne Barnow sejrede med Radondo i Prix st. George.

I gårsdagens MA1 og i dagens Prix st. George blev første og andenpladsen fordelt mellem træner og elev: Susanne Barnow sejrede foran Henriette Dam Vestergaard - i begge klasser. Susanne red sejren i hus på Radondo e. Blue Hors Romanov en 9-årrig vallak hun har redet i godt to måneder for Laila Bilstrup. 
Efter at have redet for Hasse Hoffmann på Søholt i 12 år driver Susanne nu sin egen trænings- og konkurrencestatald ved Harlev, og hun træner fortsat hos Hasse. - Det er vigtigt for forretningen at levere gode resultater - og gerne på flere heste, fortæller Susanne, som også er træner for Henriette Dam Vestergaard, som med Leopold kom ind på andenpladsen foran den tyske rytter Friederike Hahn/Frizzanto og med ungrytter Mille Larsen Warncke/Langkjærgaards Donna Fetti på fjerdepladsen. 

- Det er nogle fantastiske rammer her på Blue Hors - alt er i orden fed bund, ridehal, stald og en god stemning. Der er julepyntet så her er også hyggeligt, og man kommer lidt i julestemning. Der har været rigtig god ridning her, og det er vigtigt for os, at hestene prøver at gå i de rammer vi har her med pynt og mange tilskuere. 
Om 9-årige Radondo fortæller Susanne: Den får en plads i ens hjerte, for den er så følsom og kærlig, og så vil den gøre alt hvad den kan for en, når man kommer ind på banen.

Se resultatet af klassen her. 

Copyright Ridehesten.com
Henriette Dam Vestergaard og Leopold kom ind på andenpladsen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner