Hjælper reflekser overhovedet?

01-08-2013 14:19

Et nyt engelsk studie har set nærmere på, om det egentligt hjælper at bruge reflekser, når man bevæger sig ud i trafikken på hesteryg

Copyright Ridehesten.com

I mødet mellem hest og bil, vinder bilen som oftest og det er derfor helt berettiget, når rytter og hest bliver skræmte af biler der kommer lidt for tæt på og først undviger i sidste øjeblik.

En engelsk undersøgelse forsøger at hjælpe rytterne til at opnå større sikkerhed i trafikken, blandt andet ved at undersøge effekten af brugen af diverse refleksudstyr.

Som en del af undersøgelsen blev der indsamlet svar på et spørgeskema fra hele 426 ryttere, der ofte færdedes på hesteryg i trafikken, hvoraf hele 60,3% af respondenterne havde været tæt på at opleve en færdselsulykke til hest inden for det seneste år.

Rytterne blev også spurgt til deres brug af refleksudstyr og deres svar viste, at:

  • rytterne oftest bar refleksveste ved ridning på vej.
  • der var ingen direkte sammenhænge mellem brugen af refleksvest og nærveds-ulykkerne.
  • der var ingen direkte sammenhænge mellem brugen af refleksudstyr til hesten og nærveds-ulykker.
  • der var klart færre nærveds-ulykker, når rytterne bar eller benyttede sig af lys/ridelygte.

Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner