Til biddet – men hvordan?

24-12-2017 08:41

Du har sikkert tit hørt det – at få hesten til biddet, at den får foran eller bag biddet og meget mere, men hvad vil det overhovedet sige, at hesten går til biddet, og hvordan får man den til det – altså på den rigtige måde? Læs med her og få alle svarene

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

At hesten går til biddet har faktisk ikke så meget at gøre med, at den skal se ud på en bestemt måde. I virkeligheden har det mere at gøre med, hvordan den reagerer på dig og de hjælpere du giver den, fx om den går frem, når du bruger benene og om den accepterer, hvis du tager i tøjlen, eller den bare trækker igen.

Til biddet?
Hvis hesten forstår og accepterer dine hjælpere, er det ikke svært at ride den til biddet. Driv hesten frem for dit sæde og dine ben, mens du støtter op på tøjlen (så den ikke bare løber hurtigere). Så skulle den gerne blive trykket frem mod biddet, hvor den giver efter og begynder at gå til biddet.

Man snakker tit om, at hesten skal gå i den rette holdning, altså hvor meget den skal bøje i nakken og halsen, hvor langt mulen skal være fremme eller tilbage og hvor højt den trækker nakken op. Hvilken holdning der er bedst for din hest kommer an på, hvor god form den er i og hvilket niveau i træner på:
I opvarmning og hvis hesten er ung eller utrænet, så skal den helst gå i åben holdning. Åben holdning er når halsen er lang, let sænket og afslappet. Senere, når hesten er varmet op og den er klar til det, så kan den være mere samlet, med nakken højere.

Uanset hvilken holdning hesten går i, så skal dens næseryg være lodret eller med næsen lidt længere fremme. Nakken (punktet mellem ørene) skal være det højeste punk (fx må midten af halsen ikke være højere oppe end nakken), med mindre man rider for lange tøjler, hvor hesten trækker hovedet frem og ned.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Indvendige og udvendige
Når man rider en hest til biddet kan det være en god hjælp at have godt styr på, hvad der er indvendige og udvendige side. Måske er du vant til, at indvendige side altid er den side, der vender ind mod midten af ridebanen, mens udvendige side er den, som vender ud mod hegnet eller barrieren.
Når du skal til at ride bøjning og stilning, og andre dressurøvelser, så bliver det med indvendig og udvendig lidt anderledes: Indvendig er den side hesten er stillet eller bøjet til, men udvendige side er den side, som hesten er stillet væk fra. Så er hesten fx bøjet eller stillet ud mod barrieren eller hegnet, så er det den side, som er den indvendige.

At give efter
Når du skal ride din hest til biddet, så er det vigtigt, at du er god til at give efter. Giver man ikke efter, når hesten gør noget rigtigt, så er det ikke sikkert, den vil gøre det igen! Drejer du hesten til højere, så bliver du jo ikke ved med at tage i højere tøjle, når hesten har drejet – her slipper du tøjlen igen, når hesten har gjort det du bad den om, altså gav du efter.
På samme måde skal du heller ikke blive ved med at drive hesten frem til biddet, når den har givet efter for tøjlen.
At give efter betyder selvfølgelig ikke, at du skal smide tøjlerne og klappe hesten, hver gang den gør noget rigtigt. Det betyder bare, at du holder op med at bede den om at gøre noget, når den har adlydt. Hvis du beder en ven eller veninde om at same noget op, så bliver du jo heller ikke ved med at bede dem om det, når de har samlet tingen op.

Hvis hesten går imod hånden
Nogle gange er det ikke så let at ride hesten til biddet, som der står ovenfor. Fx kan hesten finde på at stive sig i halsen og nakken, så den ikke giver efter på tøjlen. Måske er den lidt øm og træt i musklerne fra træningen dagen før, måske har den fået øje på noget spændende eller den forstår måske slet ikke, hvad det er du vil have den til.

Èn metode til at løsne hesten op og hjælpe den til at forstå, hvad det er du gerne vil, er at drive den lidt mere fremad, uden at løsne tøjlen. Det kan være en god idé fx at ride på cirkelvolte og stile eller bøje hesten i halsen og nakken lidt mere end, når du normalt rider cirkelvolte. Når du gør dette, så husk at drive fremad med indvendige ben, mens du løsner udvendige tøjle nok til, at stilningen og bøjningen kan lade sig gøre. Det udvendige ben skal du holde ind til hesten, så det støtter og hjælper hesten til ikke at begynde at gå sidelæns på cirkelvolten. Og husk så at give efter, med det samme hesten giver efter, så den ved den har gjort det rigtige.

Hvad virker til min hest?
Der er selvfølgelig mange forskellige måder, man kan ride hesten til biddet på. Hvilken metode, der passer til netop dig og din hest, kommer an på mange ting, fx hvor øvede i er og hvor god form hestene er i. Det er også vigtigt at finde ud af, hvorfor den måske ikke går til biddet med det samme – måske har den ondt i ryggen eller benene, eller biddet er måske forkert. Noget af det vigtigste er, at hesten er afslappet og lydig. Er den ikke det, så er det her, du skal begynde. Uanset hvad, så er det en rigtig god idé at spørge din ridelærer om hjælp, så i sammen kan finde ud ad, hvad der virker bedst for dig og din hest.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner