Romerne havde én måde, mayaerne havde en anden, nordamerikanske indianere havde en tredje og det antikke Kina havde en fjerde, og nårh ja så har vi jo også en i dag. Hvis du har nogen som helst relation til et hestemenneske, så er det nok gået op for dig, at de repræsenterer et HELT andet forhold til tid – en total mangel på tidsfornemmelse. På dette punkt er hestemennesker nemlig dybt upålidelige! ”Jeg skal lige være færdig i stalden. Det tager nok en time”. Lyder det bekendt? Så ved du også at det som regel varer to, eller tre hvis man er rigtig ”heldig”.

Når snakken falder på dette emne, så vil min hustru igen og igen minde mig om et meme, som hun havde set på Facebook – og selvfølgelig med det samme sendte til mig som forklaring på alt.
Kort fortalt er det en sms sendt fra en hestepige til sin mand: ”Hej skat, jeg er færdig i stalden om en time. Hvis jeg ikke er hjemme der, så læs sms’en igen – så passer det stadig.”

Nu jeg tænker over det, så er der jo egentlig ikke så stor forskel på hestepiger og DSB. Hold da op man kan lave mange sammenligninger med hestepiger og alt muligt. For er vi ikke mange, som har prøvet at stå på en perron, og set på skærmen at toget er få minutter forsinket. Når de få minutter er gået lægges endnu et par minutter til. Sådan fortsætter det bare – min rekord er halvanden time, hvor forsinkelsen steg med 5-7 minutter ad gangen.

Hvorfor er det så sådan? Herhjemme hos os er en tilbagevendende undervurdering af, hvor lang tid nogle ting reelt tager i stalden. ”Ej skat, vi skal bare lige. Det tager fem minutter.” NEJ, det gør det ikke! For i de fem minutter du lover, der har du ikke indregnet nus og klø med hesten som tilsyneladende er en hests måde at lade op til nogen som helst form for aktivitet eller pludselig opdagelse af at der mangler vand (eller hø, eller muges, eller mad, eller pandelokken sidder forkert, et pludseligt behov for opdragelse af hesten eller hvad der mon kan findes på af pludselige indfald af opgaver). Alle de der ekstra små / store ting som hestepiger tilsyneladende kan opdage spontant hver eneste dag er ALDRIG indregnet i de tidshorisonter de lover dig, så ved du det!

Lige det her punkt er nok et af de punkter, hvor min hustru og jeg passer aller dårligst sammen. Jeg er den type, som helst står udenfor på gaden i 15 minutter inden en aftale. Jeg har altid min e-bogs læser med mig, for så har jeg noget at tage mig til i ventetid (mere om den e-bogslæser i et senere blogindlæg, for den er vigtig!). Lad os bare sige at min tilgang til mødetider og hvor meget råderum man bør indregne i sine planer ikke er super kompatible med en hestepiges verden.

Så alt i alt er det vigtige for dig at huske, når du har med hestepiger at gøre: Når de giver dig en tidshorisont for nogen som helst aftale, så antag at det ikke kommer til at holde. Når først du har erkendt det, vil en helt ny fase i dit liv begynde, og din integration i hesteverdenen er i gang.

For i hesteverdenen gælder der en helt anden form for tidsberegning, og den er på hestens betingelser / resultat af massivt dårlig planlægning (hvilket også er tilfældet for mange hestepiger…).

I mange år troede man, at den kalender som mayaerne havde sluttede i 2012 med Dommedag. Én ting er i hvert fald sikkert. Hvis hestepiger havde udgjort deres egen civilisation med egen tidsregning, og der var fastsat et tidspunkt for Dommedag – så var den blevet forsinket. For vi ved jo alle sammen, ”jeg skal baaare lige…”

Følg med i det daglige på min Facebookside: ”Fra bydreng til bonderøv”