Hesteauktion slutter i aften

14-09-2022 06:13

Christine Krogh Frausing
Skribent

 I aften slutter en særdeles interessant hesteauktion ved Campen Auktioner, hvor de i alt 20 katalognumre spænder bredt, med alt fra føl til dressurhest

Copyright Ridehesten.com
Katalognr. 2, Confetti F. Damgaard. (Hoppeføl e. Chaplin)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Netop nu kører Campen Auktioner en interessant hesteauktion med i alt 20 katalognumre indeholdende interessante føl, ungheste, avlshopper med springafstamning samt en enkelt dressurhest, og i aften slutter auktionen. 

Kollektionen byder på særdeles interessante faderhingste og spændende hoppestammer. Både nyt og gammelt blod er stærkt repræsenteret. Iblandt de i alt 20 katalognumre finder du afkom efter bl.a.: Diamant de Semilly, Cassado Ask, Chaplin, Quibery, Million Dollar og Bubalu. 

Avlshopperne er bestemt også værd at have for øje. Blot for at nævne nogle få findes der i kataloget bl.a. Qvistorf Cassinina (katalognr. 15), som er mor til sølvmedaljehoppen Chasse, som under Robin Grauff Jacobsen gik 150 cm. Denne hoppe er drægtig ved Jewel Ask. Også hoppen F-Diass (e. Diamant de Semilly), som er drægtig ved Conthargos, er ligeledes et interessant emne for de fleste avlere. 

Copyright Ridehesten.com
Katalognr. 15, Qvistorf Cassinina er mor til sølvmedaljehoppen Chasse´, som under Robin Grauff Jacobsen gik 150 cm.

– Jeg synes, at det er en vanvittig interessant kollektion. Her burde være noget for enhver smag, uanset om man tænker i avl eller søger sin kommende sportshest, fortæller Charlotte Schreiber, hesteauktionsagent fra Campen Auktioner.

Dyrlægeundersøgelser

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle dyrlægeundersøgelser fandt sted mandag den 5. september 2022. Alle attester kan derfor findes under hvert katalognr. på netauktion 7999 på www.campenauktioner.dk.

Auktionsansvarlige Charlotte Schreiber oplyser:

– Alle heste har fået foretaget kliniske undersøgelser. Derforuden har 2-4 års heste fået taget helt nye røntgenbilleder.

Auktionen slutter i aften kl. 20.00.

Find auktionen her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner