Spændende auktion hos Campen

07-09-2023 17:05

Annika Knudsen Lorentsen

Campen Auktioner præsenterer nu en spændende hesteauktion, hvor der er føl, heste og avlshopper med spændende afstamninger til salg

Copyright Ridehesten.com
Føl efter Jaguar van Paemel/ Casall. Foto: Campen Auktioner
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søger du efter et godt kvalitetsføl, en god 1-5 års hest eller den nye avlshoppe, så er der gode chancer for at erhverve sig netop dette ved denne interessante og alsidige netauktion hos Campen Auktioner.

Der kommer i alt 16 heste under hammeren søndag d. 17. september klokken 19.00. Kollektionen byder på 9 kvalitetsføl af spring- og dressurafstamning, fem heste i alderen 1-5 år, samt to avlshopper, hvoraf den ene er drægtig ved Viva Vegas, som var publikumsfavoritten ved DSP-hingstekåringen i 2023 og blandt de dyrest solgte hingste på den efterfølgende auktion.

Hestene kommer fra hele landet, men der bydes online på netauktionen på campenauktioner.dk, hvor der under auktion nr. 9150 findes meget mere information om denne spændende hesteauktion.

Copyright Ridehesten.com
Hingsteføl efter Freetown/ Tailormade Temptation. Foto: Campen Auktioner

Det er langt fra første gang, at Campen Auktioner står bag en hesteauktion. Tilbage i maj 2022 blev den 14-årige avlshoppe Laurina EM solgt på Campen Auktioners hesteauktion nr. 7575. Hoppen har nu produceret et hingsteføl efter Revolution, som også er at finde på denne auktion, der har nr. 9150.

– Jeg synes, vi har skabt en fin kollektion, hvor der burde være noget for enhver smag. Det handler om at få den rigtige hest ud til den rette køber, og derfor er det endnu mere spændende at lave en auktion, der rammer bredden, forklarer Charlotte Schreiber, der er hesteauktionsagent hos Campen Auktioner, og tilføjer:

– Ingen hestefolk vil det samme. Nogle køber den store kvalitet i føl og ungheste med håbet om en fremtidig Grand Prix-hest, andre køber deres bedste ven, som de beholder hele livet. Det vigtigste er, at gode heste ikke går tabt, for de kan have stor værdi for den enkelte. Jeg mener, at med denne samling af heste er der noget for alle, uanset hvilke ambitioner man har med sporten.

Copyright Ridehesten.com
1-års hoppe efter Todt un Prince Ask/Casall. Foto: Campen Auktioner
Nyheden fortsætter efter annoncen

Katalog med internationale afstamninger
Fra kataloget kan blandt andet nævnes katalog nr. 3, som er et hingsteføl efter Uriko. Moderen Why Not er selv placeret på Zangersheide som 5-års og er halvsøster til TNT Explosive (går 160 cm internationalt). Netop fra denne hoppestamme finder vi ganske tæt relateret "Calina", der som 5-års vandt både Unghestechampionatet i Herning samt DSA championatsfinalen. Efterfølgende vandt hun som 7-års Falsterbo Championatet under Harrie Smolders.

På dressursiden finder vi særdeles godt gående afkom efter b.la Freetown og Highfive Fuglsang, sidstnævnte på en morlinje, der tæller flere heste, som er placeret i middelsvær og svær dressur. Hos katalog nr. 14 finder vi en avlshoppe (For Edition/ Escudo II). Hun er kåret i Hannoveraner Verband med bla. 9 i kapacitet. Hun er mor til flere finaleføl og føl solgt på eliteauktion samt B-heste.

Fra kollektionen kan der nævnes afkom efter b.la: Colorit Z, Jaguar van Paemel, Todt un Prince Ask, Revolution, Vasco Ask, Glamourdale, Action Man Ask, Dominator Z m.fl.

Ønsker man at besigtige hestene, er der rig mulighed for dette. Under hvert enkelt katalognummer finder man oplysninger om opstaldningssted og direkte kontakt til sælger. Der kan også laves aftale med Charlotte Schreiber, der vil være behjælpelig med generelle spørgsmål vedrørende auktionen:

  • horses@campenauktioner.dk eller på telefon +45 23399596.

Der kommer dyrlægeattester løbende i uge 36, og auktionen slutter søndag den 17. september kl. 19.00.

SE MERE.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner