Heste mishandles om natten: Dusør udlovet

29-06-2020 08:29

Annika Knudsen Lorentsen

Flere hesteejere har oplevet, at deres heste bliver mishandles om natten af folk udefra, og nu har de udlovet en dusør på 100.000 kroner

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere hesteejere har den seneste tid kunne finde deres heste med dybe snitsår, og nu har en af dem fået nok og han udlover en dusør på 100.000 kroner. Det beretter TV2.

Torsdag morgen blev Svens Erik Pallesgaard fra Thy mødt at et ubehageligt syn da han vil fodre hestene. Hesten Pascura er blevet mishandlet i løbet af natten.

– Jeg føler, at der er noget galt med den. Så jeg kigger ned ad den og opdager en flænge, og at blod og betændelse render ned af den, fortæller Svend Erik til TV2. 

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Pascura har været udsat for mishandling. For en måned siden fandt Linus Pallesgaard, der har hesten sammen med sin far Svend Erik hesten med et snitsår i bagbenet. 

– Det er dyrplageri på højt plan, siger Linus Pallesgaard, som også har delt diverse opslag om episoderne på sin Facebook-profil, i håb om, at dette bliver stoppet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

En dusør på 100.000 kroner
Linus og Svend Erik vil gøre alt hvad de kan for at stoppe dette, og derfor har de udlovet en dusør på 100.000 kroner for at stoppe mishandlingen.

– Vi har udlovet en dusør til den, der kan sætte politiet i forbindelse med dem, der har gjort det her, for at få det stoppet. For det må ikke ske det her. Det må ikke gå ud over dyrene, understreger Linus. 

Dyrlægen blev selvfølgelig tilkaldt da man opdagede skaderne, og dyrlægen kunne konstatere, at det ikke var en skade hesten selv havde påført sig. 

Sket for andre
Familien Pallesgaard er ikke de eneste der har oplevet dette. Et lignende tilfælde kostede en hest i Thyholm livet. 

– Der var en stor blodåøl, og vi kunne følge blodsporene lige så tydeligt hen til hegnet, hvor den er gået og forblødt for til sidst af falde om, fortæller Ulrik Benthin, som den 3. juni fandt sin hest i så dårlig forfatning på grund af et snitsår i bagbenet, at den måtte aflives.

Begge sager er anmeldt til Midt- og Vestjyllands Politi, og de hører gerne fra vidner på telefon 114.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen