DV hest til Olympisk Mester

03-06-2015 10:49

Britt Carlsen

Nu har Steve Guerdat sikret sig endnu et danskopdrættet Heartbeat-afkom, da han netop har fået 7-årige Knight of Hearts i stalden

Copyright Ridehesten.com
7 årige Knight of Hearts, e. Heartbeat/Crelido redet af Dennis Noes Nielsen i Falsterbo.

Familien Riinbæks talentfulde hingst, 7 årige Knight of Hearts e. Heartbeat/Crelido,(opdr. Tove og Gert Haurum), har skiftet rytter. Det er den schweiziske OL-guldvinder Steve Guerdat, der har indkøbt Heartbeat-sønnen, der dermed kommer til at dele stald med et andet Heartbeat-afkom Aarup Mølles Happiness e. Heartbeat/Lambrusco Ask (opdr. Birgit Hansen).

Knight of Hearts er tidligere redet af Dennis Noes Nielsen, bl.a. ved DV´s unghestechampionat i Herning 2013, og Falsterbo Horseshows i hhv. 2013 og 2014. Hingsten var i foråret 2015 i arbejde hos Bengtsson & Kristoffersen, hvor den, under afprøvning, var så overbevisende med Steve Guerdat i sadlen, at en fremtidig aftale for hingsten blev etableret.
Det er planen, at Knight of Hearts skal indgå i Steve Guerdats trup af stævneheste, hvor netop en 7 årig passer perfekt ind, og uddannelsen fortsættes med henblik på større opgaver, når alderen tillader det.
Familien Riinbæk glæder sig naturligvis over Steve Guerdats valg, og ser frem til at følge hingsten fremover, på de internationale baner.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner