Fire nye heste til Guerdat

15-03-2023 06:07

Annika Knudsen Lorentsen

Den schweiziske toprytter Steve Guerdat har fået fire nye heste i stalden, heriblandt Looping Luna, som har gået World Cup med Richard Vogel

Copyright Ridehesten.com
Richard Vogel og Looping Luna da de blev 2'er ved World Cup-kvalifikationen i Leipzig tidligere i år. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tyske toprytter Richard Vogel overlader fire heste til schweiziske Steve Guerdat, som følge af en beslutning taget af hestenes ejer. 

– Det er med blandede følelser, at vi annoncerer, at Looping Luna, Caracho og Checker, forlader Richard Vogel og David Wills stald og kommer til vores hjem i Schweiz. Caramba, som i øjeblikket er i genoptræning vil også følge efter, fortæller ejerne af hestene, Kevin Murphy og Andrea Sigrist til spring-reiter.de

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fremover vil det være schweiziske Steve Guerdat, der skal ride de velspringende heste, som har været succesfulde under den tyske rytter indtil nu. 

– Jeg er selvfølgelig ked af, at samarbejdet er slut. Det er ærgerligt, for disse heste ligger mig også meget på hjerte. Jeg deltog i hendes første turneringer med Looping Luna, så selvfølgelig kender jeg hende bedre end nogen anden, og jeg er meget stolt af vores præstationer. Jeg er også rigtig taknemmelig overfor Murphy-familien, og stolt over, at jeg kom til at ride disse heste. Uden deres støtte og disse fantastiske heste, ville min karriere helt sikkert have været anderledes, fortæller Richard Vogel til spring-reiter.de. 

Årsagen til rytterskiftet er, at ejerne gerne vil have deres heste tættere på deres hjem. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner