Steve Guerdat er årets førende rytter

09-12-2018 11:03

Steve Guerdat skrev sig i fredags ind i historiebøgerne, da han for anden gang er årets førende springrytter i 2018

Copyright Ridehesten.com
Steve Guerdat, der her ses sammen med Henrik von Eckermann og Mclain Ward
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste weekend konkurrede ti af verdens bedste dressurryttere i Stockholm, om at blive årets førende dressurrytter i 2018, i fredags var det så springrytternes tur til at afgøre, hvem der er det indenfor springsporten.

I fredags mødtes ti af toprytterne på FEIs' verdensrangliste i Genva, Schweiz til Rolex IJRC Top 10 finale. Rolex har været titelsponsor siden 2001 og det er 14. gang at Geneva er vært. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hjemmebane rytter Steve Guerdat vandt titlen tilbage i 2010, og nu otte år senere gjorde han det igen. Denne gang med den 10-årige vallak Alamo e. Ukato/Equador. Ekvipagen leverede en lynpræstation med tiden 39,75 sekunder, det så næsten ud til at være umuligt at slå – og det var det også.
Steve Guerdat har skrevet sig ind i historiebøgerne , hvor han sammen med Ludger Beerbaum, Meredith Michaels-Beerbaum og Rodrigo Pessoa er én af de fire rytter, det er lykkedes at vinde den prestigefyldte titlen to gange i løbet af de 18 som konkurrencen har kørt.

Svenske Henrik Von Eckermann og Castello 194 e. Cristallo 7/Lifestyle snuppede andenpladsen med tiden 40,44 sekunder, efterfulgt af amerikanske McLain Ward med hoppen Clinta e. Clinton/Lord Pezi på tredjepladsen. Ekvipagen red over målstregen i tiden 40,51 sekunder.

Se alle resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner