Heste-ejer overraskede voldtægtsmand

13-10-2007 14:50

Ida Digernes

En hesteejer fra Kløfta i Norge tog en heste-voldtægtsmand på fersk gerning, da han hørte larm fra stalden, hvor hans lille føl stod

En norsk mand i 50'erne blev taget midt i sin ugerning, da han skulle lige til at forgribe sig på et føl midt om natten i denne uge. Anders Oksvold fra Kløfta i Norge hørte lyde fra sin hestestald klokken fem søndag morgen, og da han gik over for at se til sine heste, fandt han en midaldrende mand i den private stald. Han havde bundet bagbenene sammen på Oksvolds lille føl, og da han spurgte manden, hvad han lavede, svarede han, at han skulle til at 'hygge sig lidt med hesten'. - Da jeg spurgte ham, hvad han mente, sagde han selv, at han var brudt ind i stalden for at have sex med en af vores heste, fortæller den chokerede hesteejer til vg.no. Manden fortalte også, at han tidligere var brudt ind i en anden stald, hvor han havde fuldført en voldtægt på en hest. - Vi er dybt chokerede. Vi passer godt på vores heste, og det ville være forfærdeligt for et lille føl at blive voldtaget af en mand. Det er det rene dyrplageri, siger Anders Oksvolds samlever Mona Lunde. Hun er især forfærdet over, hvor godt et tag manden havde på hestene. - Det kræver en del at åbne stalddøren og liste sig ind i stalden uden at vække allle hestene, så de larmer. Så han ved, hvad han gør, siger hun. Manden er nu meldt til politiet, som efterforsker sagen. Ligesom i Danmark er sex med dyr ikke ulovligt i Norge. Manden vil derfor sandsynligvis kun blive dømt for ulovlig indtrængen på fremmed grund. kilde: Ekstra Bladet www.eb.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner