Grethe Næsby
Den 20-årige kvægdriver Chance Ramsey var i lørdags i Reno County i færd med at hjælpe to andre med at drive en kvægflok, da et af dyrene vandrede ud i en nærliggende dam. Chance Ramsey fulgte efter på sin hest for at indfange koen, men hest og rytter blev taget af strømmen. De øvrige kvægdrivere tabte dem af syne og tilkaldte et redningshold. Chance Ramsey blev fundet under vandet, og redningsholdet var ude af stand til at genoplive ham. Hesten var også druknet. Kilde: Horse & Hound