Heller ikke i dag gav sløjfer til U25 rytterne

07-07-2012 20:54

Jytte Lemkow

CHIO Aachen | Som det også var tilfældet i går, startede Carina Neverman og Nadia Algren igen i U25-klassen, som i dag var en Grand Prix. For dem begge gjaldt det, at de virkede mere hjemmevandt og kunne forbedre deres resultater fra i går
Copyright Ridehesten.com
Karina Nevermann Torup og Chabrell (Foto: Ridehesten.com).

Carina og Chabrell opnåede 66,907%, hvilket placerede dem som nr. 7, medens Nadja og Jokers Selection med 65,070% blev nr. 9. Vinder af klassen blev som i Intermediaire II Sanneke Rothenberger på Devereaux med 71,233% fulgt af de to hollændere: Danielle Heijkoop på Siro med 70,093% og Lotje Schoots på Equitop Torricillis med 68,767%. En sammenlægning af resultaterne fra begge dage udgjorde en holdkonkurrence, hvor Danmark havde det handicap at de som de eneste af holdene kun havde de to ryttere med, som talte og ikke en tredje som de andre tre nationer havde nævnt i den rækkefølge de placerede sig: Tyskland, Holland (Danmark) og Sverige. Der er travlt på dressurstadionet i Aachen i dag. Seniorene har redet på banen fra den tidlige morgenstund, U25 rytterne forsatte kl. 15 med deres Grand Prix, og kl. 19 begynder en Intermediaire I med det spændend indslag: Patrick Kittel og Una Donna Unique som vandt St. Georgen i onsdags. Og så slutter dagen af med en Kür til musik i elektrisk lys for de Grand Prix-ryttere fra CDI’et, der har valgt at ride Kür i stedet for Grand Prix Special, der blev afviklet i går aftes.

Læs alt om CHIO Aachen stævnet i det kommende nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner