Rolig start, men også med dramatik

04-08-2012 15:34

Britt Carlsen

OL London | Så har springrytterne indtaget stadion ved OL i London. Dagen i dag bød på en "venlig" bane, der kvalificerede rytterne til at fortsætte i konkurrencen, alligevel blev det dramatisk med stop, styrt og diskvalifikationer også af de bedste ryttere

Banebygger Rob Ellis havde bygget en bane, som 33 ryttere red fejlfrit og indenfor tiden i dag. Det antal siger naturligvis noget om, hvor enkelt banen var opbygget, men også, at ryttere og heste er i topform til dette OL. Alligevel gav den forholdsvis simple bane anledning til problemer for nogle ryttere, og det var især banens tre dobbeltspring som gav anledning til stop og et enkelt styrt. Sveriges Lisen Fredricson styrtede over den store tribblebarre, som var indspringet til den første dobbeltkombination. Tysklands Christian Ahlmann missede tilridning til det sidste dobbeltspring, og det blev for stor en opgave at løse for Codex One, der måtte lave en refusering. Den individuelle bronzevinder Beezie Madden og den tidligere danskejede (Tina Lund) Via Volo blev diskvalificeret efter to stop i det ene dobbeltspring. Det betyder dog, at de diskvalificerede ryttere kan ride videre i holdkonkurrencen, men de er ude af den individuelle konkurrence. De næste to dage kæmpes der om holdmedaljer i London. 15 nationer stilller hold og det er Holland som har trukket start nummer et foran Brasilien, Saudiarabien, Canada, England, Frankring, Ukraine, Sverige, Tyskland, Chile, Mexico, Schweiz, Australien, USA og Belgien.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner