Heidi Nyhus: Når uheldet er ude

25-10-2020 16:24

Hannah Duelund Liltoft

Heidi Nyhus deltog i 2019 i programmet fri for fordomme, hvor Sara Siobahn og Camilla Stormont var rundt for at af- eller bekræfte fordomme omkring blandt andet militarysporten

Copyright Ridehesten.com
Heidi og Konatantin´s Aicha. Foto: Jimmy Leen Friis
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sara Siobahn og Camilla Stormont besøgte i 2019 Heidi Nyhus, der er militaryrytter. Under dette program fik Camilla og Sara testet deres fordom omkring military og blandt andet, om det var hårdt for hesten. Denne fordom blev dog manet til jorden efter deres møde med Heidi. Hos Heidi er hestevelfærd og godbidder i højsæde, og derfor gør det også ekstra ondt på en ildsjæl, når uheldet er ude. 

Den 22. oktober skulle Heidi som vanligt fodre sine to heste Konstantin's Aicha e. Arcus og Landlystes Zarina e. Solos Landtinus. Denne fodring gik dog ikke som vanligt, idet Zarina i et uopmærksomt øjeblik blev bange og kvitterede ved at sparke bagud, og uheldigvis ramte hun Aicha på næseryggen. Heidi var ikke i tvivl om andet end, at dyrlægen skulle tilkaldes, og det endte med, at Aicha måtte indlægges på Højgård Hestehospital.

Tiden har siden torsdag været en balancegang. Aicha er blevet opereret og har fået taget knoglefragmenter ud, så næseryggen har nemmere ved at vokse sammen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Heidi er naturligvis ked af det, men også lettet. Dyrlægerne på Højgård  har udtalt, at Aicha ikke stod til at redde, hvis Zarina havde haft almindelige jernsko på. Heidi er sponsoreret af Öllöv, der er en gummisko.

Historien med Aicha går dog noget længere tilbage. Heidi havde hoppen, da den var unghest, hvor hun tilred den, og efterfølgende blev den solgt til en yngre succesfuld springrytter, der startede til og med 140 cm klasser på den velspringende hoppe. Efter et par ejerskift gik der dog noget galt, hvilket resulterede i, at Heidi i foråret blev kontaktet med henblik på at købe hesten tilbage, ellers ville den blive slagtet grundet adfærdsmæssige vanskeligheder under ridning og daglig håndtering. Heidi tøvede ikke et sekund og fik hentet Aicha hjem, hvorefter et tillidsforhold blev oparbejdet. Aicha kom hjem til Heidi midt i maj måned, og siden hen har de deltaget i springstævner og senest til militarystævner.

Tiden er nu uvis, men modet er oppe. Aicha, der er tryg og tillidsfuld, lader sig lufte af Heidi, imens hun er indlagt, blot iført en snor om halsen.

– Vi tager en dag ad gangen, men hvor er det bare hårdt at stå i, når uheldet rammer. Zarina saver Aicha hjemme på folden, og det samme gør vi andre, udtaler en berørt Heidi Nyhus.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner