Spændende juniorklasse med ni fejlfrie

12-06-2009 19:17

Britt Carlsen

Juniorrytterne har netop redet deres første afdeling af Dansk Ride Forbunds mesterskab i springning i Middelfart

I dag og de kommende to dage skal juniorrytterne kæmpe om æren og medaljerne i Dansk Ride Forbunds mesterskab for juniorryttere. I dag red rytterne første afdeling af mesterskabet, og 39 ryttere red gennem start. Banen der mødte rytterne var særdeles udfordrende på højden 1,40 m og den afsluttende trekombination kostede flere ryttere nedslag. Klassen blev afviklet som en tidsspringning metode A, og rytterne tager fejlene fra i dag og i morgen med til søndagens finale. Vinder blev Josephine Toftedahl Bagge/Leonhardt med 0 fejl i tiden 64,68 sek. foran Michala Holm/Stracato med 0 fejl i tiden 66,94 sekund. på tredjepladsen kom Pernille Thirup Christensen på Manteca med 67,94 sekund efterfulgt af en af klassens kun tre startende drenge; Jakob Sander Pedersen og Alaska-L og han standsede tidtagningen på 68,07 sekund. Sidste rytter som blev præsenteret for publikum efter klassen blev Alexandra E. Sisseck/Jeckill Du Ry med 69,0 sekund. Hele resultatet af klassen kan ses på arrangørens hjemmeside ved at følge linket til højre.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner