Guldmedaljehoppen JJ Filippa sejrer i Norge

23-09-2018 22:05

I det norske championat for 5- 6- og 7-års heste brillierede DV-hesten JJ Filippa, da hun med sin norske ejer Cecilie Schilbred vandt i championatet for 5 års. DV-hesten Højgaardens Santos sejrede for 6 års med Carmen Grønvold Johannessen i sadlen
 

Copyright Ridehesten.com
DV-hesten JJ Filippa og Cecilie Schilbred efter dagens sejr. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev til en flot og overbevisende sejr til den 5 årige hoppe e. Fürstenball/Davignon (opdr. JJ Horses v/Ole Jørgen Jørgentvedt) med sin ejer Cecilie Schilbred i sadlen, efter de red til 72.600 %.

Tredjepladsen gik også til to DV-heste, da der her var pointlighed til tredjepladsen. Det var Kristin Østbø Hilsen med Hesselhøj Donkeygirl (Duffy) e. Uno Don Diego/Milan (opdr. Hesselhøj Heste ApS v/Hans-Jørgen Hoeck) og Sandra Nicoline Birkeland med Roholts Sizzling Hit e. Sandro Hit/Wolkentanz (opdr. Stutteri Roholt) der begge red til 69,800 %.

Resultatet af klassen kan ses her.

Sejr i 6-års
Det blev også til en sejr for en DV-hest. Denne gang var det Højgaardens Santos e. San Amor/Friendship (opdr. Sutteri Højgaardens Heste), der med sin rytter Carmen Grønvold Johannessen opnåede hele 79,400 %. Det gjorde hun foran de to norske ryttere Maren Knappe der fik 75,800 % og Lucinda Marie Groth der opnåede 70,200 %.

Resultatet af klassen kan ses her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner