Maria Schacht
Det blev til fire flotte 9-taller til dagens vinder ved egnethedstesten i region 4. Titlen gik til Chinett Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Caretino, avlet og ejet af Stutteri Ask og flot fremvist af Maria Bjørnkjær Bennedsgaard, som altså sluttede med samlet 900 point.
Pointene for dagens andenbedste hest var ligeledes ret overskuelige, da karaktererne lød på 8,5 hele vejen igennem, og dermed samlet 850 point. Dette resultat gik til hesten Carisma e. Cosmeo/Diamant De Semilly, avlet af Carsten Carstensen og ejet af Hans Jørgen Juhl. Hoppen blev fremvist af Charlotte Schreiber.
Dagens tredjeplads sluttede med samlet 837,5 point, med bl.a. 9 for kapacitet. Hesten var Usher e. Party Dance/Royal Mi Lord Sønderskov, avlet og ejet af Aino Moos Horses og fremvist af Peter Moos.
Se hele resultatet for egnethedstesten i Billund HER.