Conde Nord solgt til Lauren Asher

09-10-2018 10:17

Den amerikanske U25-rytter Lauren Asher har de seneste år købt flere DV-heste, og denne gang er det DV-hingsten Conde Nord, som skal en tur over atlanten

Copyright Ridehesten.com
Jacob Nørby Sørensen og Conde Nord

Det danske ægtepar Bjarke Laustsen og Patricia Florin der er bosiddende i Sverige og driver Gunnarlunda, har de sidste par år solgt mange lovende heste til udlandet. Denne gang er køberen Lauren Asher, som i forvejen har flere DV-heste i stalden. 

Lauren Asher har købt DV-hingsten Conde Nord DWB e. Charmeur/Hohenstein, som er opdrættet af Vibeke Bjørn Rasmussen. Hun  fremstillede hingsten til Dansk Varmblods Hingstekåring og Forårsauktion i Herning 2016, hvor han  ikke opnåede  avlsgodkendelse, men blev efterfølgende solgt på Forårsauktionen  for 140.000 kr. til Bjarke Laustsen og Patricia Florin. Conde Nord blev sidste år kåret i Svensk Varmblod.

I 2015 købte Asher Elitehingsten i Dansk Varmblod, De Noir e. e. De Niro/ Matcho X og i slutningen af 2016 var hun i Danmark for at finde gode dressurheste. Her købte Asher-familien Grand Prix-hingsten Hotmail, lilleturshoppen Hønnerups Event og den yngre avlshingst Vincent Maranello, som blev kastreret inden turen til USA.

Om sommeren opholder Lauren Asher sig i Holland, hvor Conde Nord er flyttet hen, inden hun flytter hestene til Wellington, hvor hun bor og træner om vinteren. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner