Thomas Bach Jensen
Den flotte skimmel, Tailormade Attraction e. Tailormade Attention/ San Remo (opdr. Tailormade Horses), som i 2012 var årets dressurbetonede hingsteføl ved Dansk Varmblods Eliteskue på Vilhelmsborg, er siden 4-års alderen uddannet af den norske landsholdsrytter Ellen Birgitte Farbrot, der til dagligt rider på Følle Strandgaard, og i morgen skal ekvipagen debutere i MA1.
Det samme skal også JJ Filippa e. Fürstenball/ Davignon (opdr. JJ Horses v/ Ole Jørgen Jørgentved), der netop tog titlen som skuets dressurbetonede hoppeføl det år, hvor begge de dressurbetonede vinderføl var norskavlet og -ejet.
JJ Filippa blev solgt til norske Cecilie og Andreas Schilbred, og Cecilie har selv redet hoppen. For øjeblikket er Cecilie på træningsophold i Danmark hos Ellen Birgitte Farbrot, og hun har selvfølgelig taget JJ Filippa med sig. Som sagt skal også Filippa debutere i MA i morgen, og det bliver med Ellen Birgitte i sadlen. Filippa har en søn efter Sezuan, CA's Selected, som er solgt til Danmark.
Klassen, hvor Ellen Birgitte Farbrot debuterer de to tidligere vinderføl, løber af stablen lørdag kl. 9.30. Se startlisten her.