Åbent Hus hos Følle Strandgaard

01-04-2023 19:48

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Avl

Stutteri Følle Strandgaard holdt åbent hus for første gang i otte år. Humøret var højt, vejret var godt og ponyhingstene var velgående

Nyheden fortsætter efter annoncen

For første gang i lang tid, har Stutteri Følle Strandgaard åbnet dørene og fremvist en række velgående ponyhingste, og salgsponyer og heste. Over 100 mennesker var mødt op, i de natursmukke omgivelser tæt på Rønde på Djursland. 

Dagens hesteshow blev kommenteret af Dennis Fisker og daglig leder og rytter på Stutteri Følle Strandgaard, Ellen Birgitte Farbrot

Ejer af Stutteri Følle Strandgaard Marie Louise Ebdrup, fortæller om arrangementet:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle de unge hingste viste sig fra deres bedste side i dag. Det er en fornøjelse at have så mange dygtige ryttere, som er i stand til at ride 3- og 4-års ponyer rundt, selvom der står 100 mennesker helt tæt på. 

Udover hingstene blev flere salgs- og træningsheste også vist frem. Marie Louise Ebdrup, fortalte til publikum:

Stutteri Følle Strandgaard er ikke kun en hingstestation og et stutteri, men vi tilbyder også at tage heste i ridning.

Udover nysgerrige avlere og hesteinteresserede fra Danmark, havde tyske formand for Pferdestammbuch Schleswig-Holstein, Raimon Joesten også taget turen til østjylland, for at se de fine ponyer. 

Ridehestens fotograf var til stede i dag. Billederne er online hurtigst muligt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner