Guld og sølv til Danmark!

17-08-2019 14:19

Danmark tager endnu engang medaljer ved europamesterskaberne i ponydressur. Alexander Yde Helgstrand kan efter et exceptionelt flot ridt hænge guldmedaljen om halsen, og Liva Guldager Nielsen snupper sølvmedaljen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den anden halvdel af den individuelle konkurrence ved EM i ponydressur blev i dag afviklet i Strzegom, hvor stærke nationer som Holland og Tyskland skulle præstere deres allerbedste.

Danmark var spået til at være blandt favoritterne ved dette års europamesterskaber, og det må man i den grad sige, at de danske ryttere har formået at levere dressur på topniveau. Og det står nu klart, at Danmark løber med både guldmedaljen og sølvmedaljen.

Alexander Yde Helgstrand og Adriano B har siden i går ført konkurrencen med den flotte score af 78,216 %, og i dag kan det unge talent hænge guldmedaljen om halsen. Liva Addy Guldager Nielsen og D'Artagnan beholder 2. pladsen fra i går med 77.351% og snupper dermed sølv. Nathalie Thomassen på Lykkehøjs Dream of Dornik, der i går stod til bronze, blev desværre slået af tyske Shona Benner, og de placerer sig derfor som nummer 4, mens Thilde Rude Hare og Morgensterns Dakar slutter som nummer 12 med 72,135 %.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er fuldstændig vanvittigt, fortæller den stolte holdleder.Rigmor Kristensen. Rytterne har redet på meget højt niveau, men det har ikke været nemt. Det er ikke bare foræret til os. Konkurrencen er løbet over to dage, og ved lodtrækning red alle fire danske ryttere i går. Dem vi skulle op imod, de hollandske og nogle dygtige tyske ryttere skulle først ride i dag, og vi kunne ikke vide, hvordan de ville præstere. Men alle danske ryttere leverede et overbevisende flot ridt. Vi kunne ikke forvente mere, siger Rigmor Kristensen, og fortsætter: – Vi var udråbt til favoritter, i hvert fald til holdmedaljen, men vi har selv været lidt afventende. Det er ponyer, vi har med at gøre og det er unge ryttere. Men vi har, som altid, arbejdet meget med mentaltræning, teamspirit og træningssamlinger op til mesterskabet. Vi har sørget for at skabe de bedste rammer for at rytterne kunne præstere, og det er lykkedes.

Vi lugter medaljerne
Der er en særdeles god stemning, og stor opbakning i den danske lejr, og med endnu exceptionelt resultat, sætter de danske ryttere nu næsen en anelse højere forud for søndagens kür, hvor de nu kan lugte morgendagens medaljer. Alle fire ryttere er kvalificeret til kür, men hver nation må kun stille med tre ryttere. Derfor bliver det Alexander Yde Helgstrand, Liva Addy Guldager og Nathalie Thomassen, som kæmper for medaljerne i morgen.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner