Maja Golles
En rytter, som er muskulært veludviklet og i god fysisk form, kan bruge sin indvirkning på hesten langt mere målrettet og præcist, end en fysisk utrænet rytter. I Danmark har ryttere ikke stor tradition for at dyrke anden fysisk aktivitet, end den ganske vist også meget tidskrævende sport, som ridning er. Derfor ser fysioterapeuter mange belastningsskader, ikke mindst hos de ældre ryttere, som har redet mange heste, hver dag og i mange år. Især er der mange ryg/lændeproblemer, men derudover også mange ryttere med knæ- og hofteproblemer. I disse måneder sætter magasinet Ridehesten fokus på rytterens fysik, og de muligheder rytterne har for at lave anden træning end ridning. Træning som forbedrer rytterens fysik, og som kan gøre det lettere for rytteren at sidde rigtigt i sadlen og dermed også indvirke korrekt på hesten, at holde koncentrationen i træning med mere. Vi vil komme ind på specifik træning for børn og unge samt konditionstræning, styrketræning, koordinationstræning og balancetræning.
Bliv klogere på at "Fysisk træning af rytteren kan forebygge skader" med magasinet Ridehesten. Du kan bl.a. læse om emnet i Ridehestens majnummer.