Fuchs dømmes ikke for mishandling

17-11-2022 11:53

Annika Knudsen Lorentsen

Tidligere på året blev schweiziske Martin Fuchs anklaget for dyremishandling i forbindelse med, at han havde pisket en hest. Nu er sagen henlagt, da anklagemyndigheden vurderer, at hændelsen ikke havde nået niveauet for dyremishandling

Copyright Ridehesten.com
Martin Fuchs. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det tyske medie St. Georg beretter, at sagen omkring dyremishandling udført af Martin Fuchs er blevet henlagt, da man ikke mener, at episoden kan kaldes dyremishandling. 

Anklagen var en realitet efter, at den schweiziske dyrebeskyttelsesorganisation 'Stiftung für das Tier im Recht' anmeldte springrytteren for en hændelse sket ved CSI Linz i Østrig. Dommen er nu faldet, og den ansvarlige anklagemyndighed har truffet en afgørelse, og sagen er blevet henlagt, da de pisk, som Fuchs gav hesten Viper Z e. Vigo d'Arsouilles efter deres mening ikke havde nået niveauet for dyremishandling. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Efter anmodning kan jeg bekræfte, at den foreløbige undersøgelse ved anklagemyndigheden i Linz er blevet standset, især siden springrytterens adfærd (kort brug af pisken til at overtale hesten til at springe en forhindring) i dette særlige tilfælde endnu ikke havde nået den nødvendige intensitet for at begå forbrydelsen dyreplageri i henhold til paragraf 222 StGB. 

Sådan skriver anklagemyndighedens pressetjeneste i en meddelelse til St. Georg. 

Den anmeldte hændelse foregik ved et stævne, hvor Martin Fuchs havde problemer med at få Viper Z til at gå imod forhindringerne, og han har selv forklaret, at han brugte pisken til at guide hesten og undgå en farlig situation. Den schweiziske dyrebeskyttelsesorganisation er skuffede over resultatet af sagen. Det offentliggør de på deres hjemmeside. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner