Rytter svømmede i Badminton (video)

09-05-2023 09:24

Mille Albinus Hjermitslev

Ved weekendens Badminton Horse Trials i England sørgede en rytter for ekstra underholdning til publikum

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den britiske militaryrytter Tom Crisp var på vej mod et godt resultat ved Badminton Horse Trials 2023 med hoppen Liberty And Glory e. Caretino Glory/ Ginger Boy. Det skulle dog ende anderledes, da Crisp mistede balancen over en af de udfordrende forhindringer og endte i vandet. 

Til publikums store fornøjelse udnyttede rytteren situationen, og lod som om han svømmede i søen. Badminton Horse Trials har delt videoen på Facebook og erklærer Tom Crisp som – dagens sportsmand.

Fakta
Badminton Horse Trials

Badminton Horse Trials er et 5-stjernet internationalt militarystævne over fem dage. Det afholdes hvert år i maj i Badminton, der ligger i det sydvestlige England. 

Det er en del af Rolex Grand Slam i military og en del af de i alt kun fem militarystævner, der kategoriseres som 5-stjernet af FEI. 

Begivenheden blev afholdt første gang i 1949 og er siden blevet et stort tilløbsstykke med op til 250.000 tilskuere på dagen, hvor rytterne er i terrænet.

Fold up

Se videoen nedenfor. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til Horse&Hound fortæller Tom Crisp: 

Vi er begge okay, men min hest er meget skuffet over mig. Det er første gang, at jeg er faldet af hende nogensinde. Men hvis man skal gøre det, så er søen i Badminton vel stedet. 

Det er ikke en undskyldning, men jeg har en skade i lysken efter en fald fra en unghest for nogle måneder sig og hertil brok, som skal opereres senere i denne måned. 

Der har været det ene efter det andet, men hvad der er helt sikkert er, at denne hest var i fantastisk form, og jeg kan ikke lade være med at føle, at jeg svigtede hende. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner