Fremragende føl på Blue Hors

29-06-2013 21:43

Signe Wiese

Avl

Hingstestationen Blue Hors afviklede i dag deres årlige følchampionat for føl efter hingste fra Blue Hors og Stutteri Ask. Tre hingste dominerede især, nemlig Blue Hors Zack, Blue Hors Edelman og Favorit Ask

Blue Hors har med årene fået skabt en virkelig god tradition for at afholde følchampionat, og på trods af koldt, og ikke ret sommerligt vejr var dagens arrangement velbesøgt og vellykket. Der var tilmeldt godt 130 føl, og der blev udråbt i alt fire fløjføl: Bedste Springbetonede Hoppeføl, Bedste Springbetonede Hingsteføl, Bedste Dressurbetonede Hoppeføl og Bedste Dressurbetonede Hingsteføl. Dagens dommer var medlem af Dansk Varmblods Avlsledelse Poul Graugaard, samt Joseph Klaphage, der er 1. mand hos Paul Schockemöhle.

Tre faderhingste kom især til at dominere. Blue Hors Zack var i alt repræsenteret med 8 føl i de to dressurbetonede finaleringe, og heraf var han far til det bedste dressurbetonede hingsteføl. Den helt unge hingst, Blue Hors Edelman, var i år repræsenteret med sin første følårgang, og han havde i alt 3 føl med i de dressurbetonede ringe, og heraf var han far til det bedste dressurbetonede hoppeføl.

På springsiden dominerede Favorit Ask som far til begge dagens springbetonede fløjføl.

Springbetonede hoppeføl oprangeret i finaleringen:

Fløjføl: Francesca Hillock e. Favorit Ask/Contendro I. Opdrætter: Stutteri Hillock. Om føllet sagde dommerne bl.a.: Et virkelig flot føl! Højtstillet, ædelt og meget harmonisk bygget. Meget praktisk galop med en fantastisk god balance.

  • Nr. 2: Lajgårdens Copacabana e. Cavall Ask/Alcatraz. Opdrætter: Karina Josefsen.

Dressurbetonede hoppeføl oprangeret i finaleringen:

Fløjføl: Edelweis Sødovergård e. Blue Hors Edelman/Blue Hors Hotline. Opdrættet af Bent Knudsen. Om føllet sagde dommerne bl.a.: Et meget harmonisk og ædelt føl med en helt fremragende travbevægelse med fuldstændig fantastiske bagben. Bare et helt super, lækkert føl.

  • Nr. 2: Dortheasminde Ofelia e. Blue Hors Don Olymbrio/Michellino. Opdrættet af Vera & Bent Holm.
  • Nr. 3: Brandtbjergs Oasis e. Blue Hors Don Olymbrio/Blue Hors Zack. Opdrættet af Brandbjerggaard v/ fam. Buhl.
  • Nr. 4: Overgaards Zacapa e. Blue Hors Zack/Londonderry. Opdrættet af Tove & Ove Møller Nørgaard.
  • Nr. 5: Donna Zalza Overskovlund e. Blue Hors Zack/Don. Opdrættet af Irene Dalum og Lars Haugaard.
  • Nr. 6: Zantall S e. Blue Hors Zack/Milan. Opdrætter: Familien Servé.
  • Nr. 7: Tinkerbell Eg e. Zonyx ox/Prinz K3. Opdrættet af Stutteri Eg.
  • Nr. 8: ML’s Zeline e. Blue Hors Zack/Lorentin II. Opdrættet af Lars Mainz og Karina Laustsen.

Springbetonede hingsteføl i finaleringen:

Fløjføl: Nio Lille Lunden e. Favorit Ask/Lacasir Ask. Opdrætter Hanne og Preben Iversen. Om føllet sagde dommerne bl.a.: Et føl med særdeles god galop, og en virkelig flot type.

  • Nr. 2: Skovbakkegård’s Skyfall e. Lambrusco Ask/Lordship. Opdrætter: Kate og Niels Bay.
  • Nr. 3: Cilas VH e. Ci Ci Senjor Ask/Coronado I. Opdrætter: René Heyde,

Dressurbetonede hingsteføl oprangeret i finaleringen:

Fløjføl: Heiline’s Zanzier e. Blue Hors Zack/De Niro. Opdrættet af Stald Heiline. Om føllet sagde dommerne bl.a.: Et føl som fremtræder helt fantastisk af type, og som ovenikøbet besidder helt overlegne gangarter og ædelhedsgrad.

  • Nr. 2: Grevens Zacapa e. Blue Hors Zack/Blue Hors Rush Hour. Opdrættet af Dorit Greve.
  • Nr. 3: Nilo Lille Lunden e. Blue Hors Don Schufro/Blue Hors Future Cup. Opdrættet af Mikael og Preben Iversen.
  • Nr. 4: Excalibur Kilen e. Blue Hors Edelman/Carano. Opdrættet af Åse og Henning Urup.
  • Nr. 5: Esman Guldbjerg e. Blue Hors Edelman/De Niro. Opdrættet af Birgit og Henning Stuhr Petersen.
  • Nr. 6: UN e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romancier. Opdrættet af Hanne Mikkelsen.
  • Nr. 7: Laetus Zcatman e. Blue Hors Zack/Chopin Dane. Opdrættet af Malene Schmidt.
  • Nr. 8: Loboss e. Blue Hors Don Schufro/Blue Hors Hertug. Opdrættet af Ketty L. Mink.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner