Juleshow på Blue Hors aflyst

09-12-2021 12:17

Christine Krogh Frausing
Skribent

Blue Hors vælger at aflyse dagens Juleshow grundet det stadig høje smittetal, og erstatter det med en online version af showet, hvor det er muligt at se et sneak peak på hingstekollektionen 2022

Copyright Ridehesten.com
Juleshowet plejer at være fyldt med julestemning og hyggelige timer. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Smittetallene falder desværre ikke, hvilket også har betydet at der igen indføres nye restriktioner. Christmas Show var tæt på at blive ramt af restriktionerne, men da de ikke har betydning for sportsarrangementers afholdelse,  er det derfor besluttet at alle klasser afholdes som planlagt. 

Nu melder Blue Hors dog ud at de aflyser aftenens Juleshow, med smittetallet som begrundelse. Showet erstattes i stedet med et online show hvor det er muligt at se et sneak peak på hingstekollektionen 2022, med afholdelse d. 16 december kl 19-21.30.

Copyright Ridehesten.com
Nanna Merrald og Blue Hors St. Schufro til juleshowet i 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blue Hors Juleshow plejer at ligge på en hverdagsaften i december, og markerer slutningen på et begivenhedsrigt år og giver samtidig et indblik ind i fremtiden på Blue Hors. Showet var ligeledes afløst af et online show i 2020, og 2019 er altså det seneste juleshow der har været afholdt. Ved sidste års online show kunne publikum sidde derhjemme til et show på 40 min, hvor der var fremvisning af 12 hingste under rytter, der blev udførligt præsenteret af avlsleder Martin R. Klavsen.

Se eller gense showet fra 2020 her

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing