Første DM-afdeling til Sandgaard

06-05-2011 17:11

Britt Carlsen

Det danske mesterskab for seniorer i springning afvikles i denne weekend hos Schou & Skouboe i Sommersted, og det var Thomas Sandgaard, som var helt suveræn springende på avlshingsten Amarone

Banebygger Bo Bak Andersen havde udfordret rytterne i mesterskabet med en krævende bane, der samtidig var målt så stramt, at rytterne måtte ride efter tiden i dagens to runder, der indleder det danske mesterskab for seniorer. 37 ekvipager kom til start, men Thomas Sandgaard og Amarone var ene om at levere to fejlfrie runder. Rikke Haastrup Pedersen og avlshingsten Luganer var tættetést på Sandgaard, idet de fik en enkelt tidsfejl i begge runder. Camilla Enemark fik et enkelt nedslag i første runde, mens hun var fejlfri i anden runde. Søren Nørgaard Pedersen er kommet hjem fra Tyskland for at ride DM i Sommersted. Med Tailormade Esperanza de Rebel fik han fem fejl i første runde, mens de to leverede en overbevisende anden runde, og dermed står han noteret for fem fejl på fjerdepladsen. Torben Frandsen fik en tidsfejl på Antares i første runde, og i anden runde red han igen efter at få en nulrunde uden samtidig at ride efter tiden. Desværre for Frandsen faldt der en bom på vejen og det blev også til en tidsfejl, så han står noteret for 6 fejl på sjettepladsen. Marie Moesgaard var en af blot to fejlfrie ryttere i første runde. Desværre for Marie kunne hun og Sarah de saint Pierre ikke holde nullet i anden runde, hvor de måtte indkassere 8 fejl. Samme resultat er Søren Møller Nielsen og Søren Knudsen noteret for. Rytterne ligger tæt i topkampen, og der er ingen tvivl om, at der kan ske ting og sager i det danske mesterskab, når afgørelsen falder på søndag. Thomas Sandgaards Amarone ser dog meget sikker ud, men den har endnu ikke så meget rutine på baner af denne størrelse. Andreas Schou havde to muligheder for at sikre sig endnu et mesterskab og så på hjemmebanen, men Chicago snurrede rundt og ville ikke over en åben mur. Parret havde ellers set særdeles overbevisende ud intil da, og på Uno's Safier blev det til lidt for mange fejl i de to runder, og dermed må man formode, at ønsket om endnu en DM titel er tabt for Andreas i år. Han kan så glæde sig over, at arrangementet og den flotte bane får ros fra alle..

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner