Britt Carlsen
I 2013 blev der for første gang afviklet FEI Nations Cup i dressur. Syv stævner fordelt over sommersæsonen fra maj til august er vært for denne serie. Serien er dog allerede startet i Wellington, Florida, i marts, og i Europa fortsætter serien i Compiègne, Uggerhalne, Rotterdam, Falsterbo, Aachen og Hickstead. Efter de to første konkurrencer i serien er det Sverige som fører foran Danmark. Ved Equitour Aalborg stiller både Sverige og Danmark med hold, ligesom seriens nr. tre, Holland, også møder med et stærkt hold i Aalborg, og så skal Finland i konkurrence i FEI Nations Cup for første gang i år.
Den danske holdleder Helle Trolle bekræfter, at det danske landshold er i topform, og danskerne har fokus på at gentage sejren fra sidste år på hjemmebanen. Ved lodtrækningen trak Helle startnummer 3 af 4 nationer, og rækkefølgende i lørdagens Grand Prix er som følger: Rikke Svane med Finckenstein TSF, Anna Zibrandtsen og Arlando, Cathrine Dufour med Bohemian og Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zepter
Konkurrencerne kan følges i Danmark på livestreaming på Zibra Sport, mens de udenlandske seere kan følge med på FEI TV. Og så kan deltagerne i Nations Cup ses HER