Føl på vej efter Donna Unique

02-07-2012 10:38
Avl
"Baby on the way" skriver svenske Patrik Kittel i en nyhed på sin hjemmeside, og henviser til den danske superhoppe Donna Unique, som er ifolet med tophingsten Sezuan

Patrik Kittel har i weekenden bekendtgjort, at den danske guldmedaljehoppe UNO Donna Unique (nu Gestüt Peterhofs Donna Unique) e. Blue Hors Don Schufro / Falkland (opdr. Joan Andreas og Søren Melgaard) igennem en rugehoppe skal have føl næste år efter ingen ringere end Sezuan e. Blue Hors Zack / Blue Hors Don Schufro. Det betyder, at afkommet vil blive linjeavlet med hingsten Blue Hors Don Schufro (i 2. og 3. afstamningsled), der har haft uendelig stor betydning for den danske dressurhesteavl det seneste årti. Hoppens ejere, Arlette Jasper Kohl og hendes mand Prof. Edwin Kohl, besluttede sig for at trække et føl på Donna Unique efter, at de havde købt halvpart i Andreas Helgstrands hingst Sezuan. Med den befrugtede embryo placeret i en rugehoppe kan Donna Unique fortsætte sin sportslige karriere under Patrik Kittel, og ekvipagen kan næste gang ses til start i lilletur ved verdens mest prestigefyldte stævne CHIO Aachen, hvor de betræder banen på onsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner