Steffen Peters' Ravel på pension

17-08-2012 08:49

Signe Wiese

Amerikanske Steffen Peters top-hest Ravel melder sig nu i rækken af heste, der bliver pensioneret fra topsport efter det netop overståede OL i London
Copyright Ridehesten.com
Steffen Peters og Ravel på deres sidste store opgave sammen; OL i London.

Ved OL i London levede Ravel ikke helt op til tidligere resultater, og endte med en placering som nr. 17 i Grand Prix Kür. - Han er sådan en generøs hest og en af de bedste heste man overhovedet kunne ride. Det her er afslutningen for ham. Desværre er det nu slut for ham, og det er derfor det er så trist, at det ikke gik godt i dag. Det var bare ikke en god kür, og det var ikke sådan jeg ønskede at slutte af med ham, fortalte Steffen Peters efter sit kür-ridt i London. - Det er meget trist at det skete ved slutningen af hans karriere, men jeg elsker ham stadig. Han har givet os så meget, bare ikke lige i dag, hvor han var meget distraheret på banen. Resultatet fra OL udgør dog kun en lille del af Ravels flotte karriere. Den 14-årige Ravel e. Contango har med Steffen Peters i sadlen fejret adskillige triumfer på de internationale dressurbaner. Ved OL i Hong Kong i 2008 sluttede ekvipagen på en individuel 4. plads, i 2009 blev det bl.a. til sejr i World Cup-finalen og i 2010 hentede ekvipagen to bronzemedaljer ved WEG i Lexington, Kentucky. Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner