Maja Golles
Lone Jørgensen og Donna Asana skulle ride som fjerdesidst i det 28 mand store felt, hvor også Nathalie zu Sayn Wittgenstein var til start. ”Det er hendes første internationale stævne og at hun så går ud og rider til 70%, er bare så flot. Og det endda selvom der var tre dyre fejl, en i toer changementerne, en før zigzag’en og en før anden piuette. Så uden de fejl havde hun virkelig ligget højt. I piaff og passage gik hun virkelig super. De fejl der kom i dag, var rutinefejl og dem ved vi kommer, så det skal nok komme på plads. Vi laver nogle tre- og firechangementer ude på opvarmningen, inden hun skal ind, så hun husker at vente på mig. I morgen gælder det Grand Prix Special og det er noget sværere, men går hun godt og vi holder harmonien, så kan det godt blive til en god placering igen”, siger en meget glad Lone Jørgensen. Nathalie og Rigoletto fik 66,33%, hvilket rakte til en placering som nummer ti. Vinder blev Karen Tebar fra Frankrig med 71,500%, Hubertus Schmidt fra Tyskland blev toer med 71,375% og Emma Hindle fra England blev treer med 70,500%. I morgen stiller begge danske ryttere til start i Grand Prix Special. Kilde: Dansk Ride Forbund