DV-hingst bag årets KWPN-gelderlandshest

13-01-2021 09:40

Independent Little M, som er efter den danskavlede og DV-kårede hingst UNO Don Diego, er blevet udpeget som årets KWPN-gelderlandshest i det hollandske avlsforbund

Copyright Ridehesten.com
Dinja van Liere og Independent Little Me ved UVM i Ermelo i 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvert år udpeger det hollandske avlsforbund  "Årets KWPN-hest", som i år er blevet til, at der både er fundet en vinder hos dressur- og springhestene og nu også "Årets KWPN-gelder". Efter en afstemning blev det den 8-årige vallak, Independent Little Me, som vandt titlen. 

Independent Little Me er efter UNO Don Diego DVH 908, der er halvbror til UVM-guldvinderen UNO Donna Unique og far til guldmedaljehingsten ERA Dancing Hit og dermed farfar til den firdobbelte championsvinder, guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy.

Nyheden fortsætter efter annoncen

UNO Don Diego er opdrættet af Stutteri UNO og var ejet af Stutteri Højagergaard v/ Bente og Jørgen Steen Jensen, indtil den blev solgt til en dressurkarriere i USA. 

Independent Little Me repræsenterede sammen med Dinja van Liere KWPN ved UVM i Ermelo i 2019, hvor de blev placeret som nummer syv i finalen for 6-års heste. I følge Eurodressage vandt ekvipagen i 2020 det hollandske indendørsmesterskab i level Z2.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner